Dyrebare dyr: Elefanten
Nyheder
Elefanter er intelligente, har en ekstremt god hukommelse, er naturens gartnere. Læs mere om de grå giganter med de følsomme snabler.
Elefanten er verdens største landlevende pattedyr. Mange tror, at elefanter er en videreudvikling af mammutterne, men det er ikke korrekt. De er tæt beslægtede med de uldne kæmper, men de to arter eksisterede samtidig – dog ikke de samme steder. I Kenya har man fundet 7 mio. år gamle fodspor fra en elefantflok og i Kina et 11 mio. år gammelt elefantfossil.
To arter
Der findes to overordnede elefantarter: Den afrikanske og den asiatiske elefant. Afrikanske elefanter er større end de asiatiske og kan blive op til 3 meter høje og veje mellem 4.000-7.500 kg. Afrikanske elefanter har også større ører end de asiatiske.
Begge arter kan blive op til 70 år gamle i naturen.
Intelligente kæmper
Elefanter har store hjerner og fantastiske hukommelser. De kan huske både andre elefanter og mennesker i årevis – faktisk i flere årtier – efter at de sidst har mødt dem.
Der findes bl.a. et eksempel fra et elefantreservat i USA, hvor to elefanter hilste varmt og glædestrålende på hinanden, da de første gang blev sat sammen. Det viste sig, at de i blot nogle få måneder havde været i det samme cirkus 23 år tidligere.
Den gode hukommelse hjælper også elefanter i naturen, når der er tørke. De kan nemlig uden problemer finde vandhuller, som det kan være flere årtier siden, de sidst har været ved.
Ligesom mennesker, delfiner og menneskeaber kan elefanter også genkende sig selv, når de ser sig i et spejl.
Smarte snabler
Elefantsnabler er meget lange og meget følsomme næser. Fordi en snabel består af omkring 40.000 muskler, kan den udføre finmotoriske bevægelser ligesom fingre. En elefant kan f.eks. bruge snablen til at samle en peanut op, åbne den, puste skallen væk og spise nødden.
Snablerne er også vigtige redskaber, når elefanter drikker og svømmer. Der kan være op til 8 l vand i en elefantsnabel, og den fungerer som snorkel, når en elefant svømmer under vandet.
Elefanter bruger også deres snabler til at suge vand eller jord op og sprøjte det ud over ryggen. Jorden beskytter elefanternes følsomme hud mod at blive solbrændt.
Spiser det meste af dagen
Elefanters territorier kan være op til 30 km2 store. På en enkelt dag kan en elefant vandre op til 10 km i tæt regnskov og længere på åbne sletter. Elefanter bruger 12-18 timer om dagen på at græsse og finde bark, rødder, blade og stængler at spise. Hver dag spiser en elefant op til 300 kg. mad.
Naturens gartnere
Elefanter er dygtige gartnere, og hele økosystemer er afhængige af dem. De former landskabet omkring sig ved at hive træer op og grave efter vand med deres snabler og stødtænder. Og gennem deres afføring spreder de frø fra planter, buske og træer over store områder.
Takket være elefanternes ”havearbejde”, regenerer naturen omkring dem og kan byde på ly, mad og vand til mange mindre dyrearter.
Sociale flokdyr
Elefanter lever i flokke på typisk op til 20 hunner og unge elefanter. Men flokke på over 100 elefanter er også blevet set. En elefantflok bliver normalt – men ikke altid – ledet af en dominerende hunelefant.
Hunner bliver hos deres fødeflok resten af livet, mens voksne hanner normalt vandrer alene omkring. Men de kan finde på at slutte sig til en flok fra tid til anden, eller de danner deres egne midlertidige grupper kun med hanner.
Familien en vigtig
Hunelefanter kan kun blive drægtige nogle få dage om året. Hanelefanter er klar til at parre sig, når de går i ’musth’. Det sker en gang om året og varer to-tre måneder, hvor deres kroppe indeholder et højt niveau af forplantningshormoner.
En elefanthun er drægtig i 20-22 måneder. Mødrene er tæt knyttede til deres unger, som bliver hos dem, indtil de er fire-fem år gamle. I flere år derefter holder både moren og de andre hunner i flokken nøje opsyn med ungen, indtil den når puberteten.
Gode kommunikationsfærdigheder
Elefanter kommunikerer ved hjælp af alle deres sanser og deres kroppe. Forskere har identificeret mindst 70 typer vokalisering og 160 forskellige visuelle og berøringssignaler, udtryk og gestik.
Udover brølen, rumlen, trompeteren og prustelyde har nogle elefantlyde så lav en frekvens, at mennesker ikke kan høre dem. Elefanterne selv kan til gengæld høre disse lyde på helt op til 80 kilometers afstand. De bruger bl.a. lydene til at kalde hinanden tilbage til flokken og advare om farer.
Snablerne er også et vigtigt kommunikationsredskab. Elefanterne bruger dem til at røre ved og stryge hinanden og til at lugte til hinanden. Alt sammen er med til at opretholde deres sociale bånd.
Elefanter forsvinder fra naturen – og lider i fangenskab
Der er omkring 38.000-52.000 asiatiske elefanter og mindst 472.000 afrikanske elefanter tilbage i naturen. De er truet af krybskytteri og af, at deres leveområder forsvinder pga. menneskers indtrængen.
Omkring 14-16.000 elefanter holdes i fangenskab i Asien til brug i skovhugstindustrien, som arbejdselefanter i landsbyer, i turistindustrien og i templer. Og flere hundrede elefanter lever i fangenskab ved turistattraktioner i Afrika – flest i Sydafrika og det sydlige Afrika – hvor de udnyttes til rideture, selfies, shows og andre former for turistunderholdning. De lever ofte under usle forhold og kan ikke få deres naturlige behov opfyldt under livet i fangenskab.