Dyrebare dyr: Dovendyret

Dovendyrene lever i Mellem- og Sydamerika og tilbringer det meste af deres liv i de høje træer i regnskoven. Deres lange kløer gør det svært for dem at gå på jorden. Læs videre for at lære mere om dovendyrene, og hvorfor de hører til i naturen.

Der er to slags dovendyr: De totåede og de tretåede. Det forvirrende er, at begge slags har tre kløer – eller ’tæer’ – på deres bagben. De totåede dovendyr burde snarere kaldes ’tofingrede’, for det er på forbenene, at man kan se forskellen.

En gigantisk forfader

Dovendyr er i dag cirka på størrelse med en mellemstor hund. Men fortidige dovendyr – kendt som Megatherium – kunne blive på størrelse med en asiatisk elefant! De kæmpestore dovendyr havde nogle gange områder med små knogleplader, der fungerede som en form for rustning, der beskyttede dem. De uddøde for omkring 10.000 år siden.

Lucky er et ungt tretået dovendyr, der er blevet reddet fra fangenskab og nu bor i AIUNAU-redningscenteret i Colombia.

Et helt liv på hovedet

Dovendyr tilbringer 90 % af deres liv med hovedet nedad. Studier viser, at det er muligt for dem at leve sådan, fordi deres organer sidder fast på deres brystkasse og derfor ikke lægger vægt på lungerne. Det betyder, at dovendyr – i modsætning til os mennesker – kan hænge på hovedet, uden at det påvirker deres vejrtrækning.

Dovendyret har også en ekstra ryghvirvel nederst i nakken. Det gør dem i stand til at dreje hovedet på en 270° akse. Dermed er det muligt for dem at holde øje med deres omgivelser og potentielle fjender næsten hele vejen rundt om sig – en meget nyttig forsvarsmekanisme.

Princesa is et nysgerrigt totået dovendyr, der også lever i AIUNAU-redningscenteret i Colombia.

En grøn diæt

Dovendyr spiser primært planteknopper, blade og friske skud. Der findes dog også tilfælde af dovendyr, der supplerer deres kost med insekter og fugle. Dovendyr har et fordøjelsessystem, der ligner drøvtyggernes. Det gør dem i stand til effektivt at fordøje den grønne kost, der har et højt indhold af cellulose. Det er en langsom proces – faktisk tager det 30 dage at fordøje et enkelt blad!

Ingen stress

Dovendyret er skabt til at spare på energien, og det bevæger sig langsommere end noget andet pattedyr på planeten. På en enkelt dag bevæger dovendyret sig typisk ikke længere end 38 meter, og i de sjældne tilfælde, hvor et dovendyr befinder sig på jorden, kravler det kun 30 cm i minuttet.

I vandet har dovendyr til gengæld en anelse mere fart på og kan faktisk bevæge sig op til tre gange hurtigere. De kan også holde vejret i hele 40 minutter. Det gør de ved at undertrykke deres fordøjelse, så deres hjerte slår langsommere end normalt.

Et vildt dovendyr i Sobrenia National Park i Panama.

Sløv i fangenskab

Dovendyrs sovemønster afhænger af deres omgivelser. I fangenskab i zoologiske haver og lignende sover dovendyr op til 15-20 timer om dagen, mens dovendyr i naturen sover cirka lige så meget som mennesker, det vil sige omkring 9 timer i døgnet.

Et hjem i flammer!

Dovendyret i Brasilien akut truet af de massive, påsatte skovbrande, der hvert år finder sted i landet. 

Mange af brandene er bevidst påsat af mennesker for at rydde arealerne til at dyrke soja. Soja, der ender i maven på milliarder af svin, kyllinger og køer i det industrielle landbrug.