Dyrebare dyr: Delfinen
Nyheder
De intelligente delfiner kan genkende sig selv i et spejl, bruge havsvampe som beskyttelsesmasker – og endda lære tegnsprog. Læs mere om delfiner.
Topfoto: En et måneder gammel delfinunge i naturen. Mandurah Cruises
Der er 42 delfinarter og syv arter af marsvin – delfinernes nære slægtninge. De fleste arter lever i havene, men nogle få arter – f.eks. amazondelfinen, også kaldet den lyserøde floddelfin – lever i ferskvand.
Verdens største delfin er spækhuggeren, også kendt som dræberhvalen. Spækhuggere kan veje op til 10 tons og blive op til 10 meter lange. Den mindste delfinart – Hectors delfin, som lever omkring New Zealand – bliver kun op til 1,2 meter.
Foto: Bart Van Meele
Fra land til vand
Delfiner var ikke altid vandpattedyr. Megen forskning kæder dem sammen med landdyr, der udviklede sig til at leve i vandet for omkring 50 mio. år siden.
Delfiners forluffer minder om lemmerne på landlevende dyr, og i modsætning til fisk bevæger deres rygrad sig lodret i stedet for vandret. Rygrade, der bevæger sig lodret, er almindelige blandt dyr, der lever på landjorden.
Desuden kommer delfiner op til overfladen for at trække vejret gennem åndehuller – endnu et tegn på, at de ikke altid har levet i vand.
Taler på mange måder
Delfiner kommunikerer på mange forskellige måder – bl.a. laver de knirke- , klik- og fløjtelyde.
Hver delfin har sit eget unikke fløjt. Det hjælper dem med at genkende hinanden, og på den måde fungerer fløjtene på en måde som menneskers navne.
De høje kliklyde bruger delfinerne til ekkolokalisering, der hjælper dem med at navigere og finde føde. Når klikkene rammer objekter i vandet, springer lydene tilbage som ekkoer. Det fortæller delfinerne, hvilke objekter der er tale om, og hvor de befinder sig.
Nogle mennesker tror også, at delfiner kommunikerer ved at smile, når de er glade. Det er dog ikke tilfældet. Delfinernes smil skyldes ganske enkelt formen på deres kæber.
Kloge-åger
Udover at have et sofistikeret sprog viser delfiners intelligens sig også på andre måder. F.eks. kan øresvin genkende sig selv i et spejl, allerede fra de kun er syv måneder gamle. Det kan menneskebørn først i toårsalderen.
Forskere har også dokumenteret, at voksne delfiner kan forstå menneskelige sætninger og ordkombinationer i samme grad som unge menneskebørn. Delfiner har også lært simpelt tegnsprog.
Delfiner er dygtige problemløsere, der nogle gange bruger redskaber. I Shark Bay i Vestaustralien putter delfiner havsvampe på deres næb for at beskytte dem mod skarpe sten, når de søger efter fisk.
Dyreatleter
Delfiner er kraftfulde dyr. Nogle arter kan svømme med hastigheder på op til 50 km i timen og dykker jævnligt ned til 55 meter på jagt efter fisk, blæksprutter og krebsdyr.
De svømmer og jager i flokke på alt fra nogle få dyr til 30 eller flere. En floks territorium er i gennemsnit omkring 100 km2, men nogle er helt op til 400 km2.
Delfiner tilbringer 17 % af deres dag med at jage og spise og 50 % af dagen med at svømme rundt i deres hjemmeområde.
Fordi delfiner ikke kan ånde under vandet, holder de vejret i lang tid ad gangen. Rissosdelfinen, også kaldet halvgrindehvalen, kan holde vejret i op til 30 minutter. Når delfiner svømmer hurtigt, springer de op fra vandet for at trække vejret. Men når de svømmer langsomt, kommer de blot op til overfladen for at trække vejret en-to gange i minuttet.
Delfiner er også gode til at springe. Øresvin kan springe op til 5 meter op fra vandet. Ingen ved præcist, hvorfor delfiner springer på denne måde. Nogle teorier går på, at de gør det for at rense deres kroppe for parasitter, for at kommunikere med andre delfiner eller for at se, hvad der sker over overfladen. Eller måske gør de det bare, fordi de kan, og det er sjovt.
Kommer til verden med halen først
Det afhænger af arten, hvornår en delfin er klar til at parre sig – det kan være alt mellem 5-13 årsalderen. Øresvin parrer sig typisk første gang, når de er 5-7 år gamle, og de får unger hvert andet til tredje år.
En delfin er drægtig i 9-16 måneder afhængigt af arten. Øresvin er drægtige i omkring 12 måneder.
Hundelfiner får normalt kun en enkelt unge ad gangen. De føder omgivet af de andre flokmedlemmer, der beskytter mor og unge mod rovdyr. Delfinunger fødes med halen først, og de dier hos deres mor i omkring tre år.
De forskellige delfinarter har forskellig levetid. Øresvin kan blive 30-50 år gamle i naturen – enkelte helt op til 60 år. Spækhuggeren lever længst med sin levetid på op til 80 år.
Foto: Mandurah Cruises
Grusom underholdning
Over 3.000 delfiner – flest øresvin – lever i fangenskab over hele verden, hvor de udnyttes til underholdning. Mange er blevet indfanget fra naturen, mens andre er avlet i fangenskab. Alle er de tvunget til at leve i bassiner, der er mange tusinde gange mindre end deres naturlige levesteder, hvilket skader dem både fysisk og psykisk.
De fleste delfiner i fangenskab trænes til at optræde, og mange udsættes for stressende interaktioner med turister, der betaler for at tage selfies eller svømme med de intelligente dyr.
Øresvin, som er den delfinart, der typisk bruges til underholdning, er ikke truet art. Men delfiner i naturen kan være i fare for at miste deres levesteder eller blive viklet ind i fiskenet, så de drukner. Og nogle delfinarter er tæt på at uddø som f.eks. den ene underart af Hectors delfin, C. h. maui.