Den industrielle dyreproduktion er den sande klimaskurk

Topfoto: Amy Jones / Moving Animals

”Den industrielle dyreproduktion bliver ofte overset som den sande klimaskurk i landbruget. Men det er den industrielle dyreproduktion, der rydder skove for at gøre plads til marker med dyrefoder og udleder dermed CO2 i atmosfæren. Og den ødelægger vilde dyrs levesteder, fordriver lokalsamfund og profiterer på milliarder af landbrugsdyrs lidelser hvert eneste år,” siger James Royston, kampagnechef for politisk arbejde i World Animal Protection.

En ond cirkel af drivhusgasser

Fossile brændstoffer bruges til at producere kunstgødning til dyrkning af dyrefoder. Og når denne kunstgødning bliver spredt på markerne, udledes skadelige kvælstofholdige drivhusgasser i atmosfæren. 

Alt i alt er produktionen og bearbejdningen af dyrefoder ansvarlig for 45 % af den samlede mængde drivhusgasser, der udledes af landbruget.

Voksende efterspørgsel

Og dette fodaftryk fortsætter med at vokse. Efterspørgslen på kød er i hastig vækst og baner vej for yderligere udvidelse af den industrielle dyreproduktion. 

Tilbage i 1970 var den globale produktion af oksekød nogenlunde på størrelse med den sammenlagte produktion af kyllinge- og svinekød. Med væksten i den industrielle kødproduktion forventes antallet af de dyr, der bliver avlet mest intensivt – kyllinger og grise – at være tre gange så stort som antallet af kødkvæg inden 2050.

Dyrene, klimaet og miljøet lider

Det betyder ikke blot en større klimapåvirkning. Det betyder også, at endnu flere milliarder af landbrugsdyr bliver dømt til et liv fyldt med lidelser. 

På industrifarme stuves dyrene sammen på alt for lidt plads, mange holdes i bure eller fastspændt, og mange udsættes for smertefulde indgreb. For at sikre, at dyrene holder sig raske trods de dårlige leveforhold, får de mange steder en daglig dosis antibiotika i foderet eller vandet. Det skaber ground for multiresistente bakterier, der overføres til mennesker via fødekæden eller omgivelserne.

De dyr, der lever sammenklemt på industrifarme, kan få lungeproblemer pga. den høje koncentration af ammoniak, og når dyrenes afføring spredes som gødning på markerne, udledes flere kvælstofholdige drivhusgasser i atmosfæren, og vandløb forurenes.

Det er tid til at handle

Hvis beslutningstagerne mener det alvorligt på FN’s klimatopmøde COP26, der netop nu afholdes i Glasgow, er de nødt til at gøre noget ved den industrielle dyreproduktion.

"100 lande har ved COP26 forpligtet sig til at stoppe afskovning inden 2030. Men det er den voksende efterspørgsel på billigt kød, der står bag afskovningen. Udbygningen af den industrielle dyreproduktion bør derfor bremses, hvis vi skal sikre os mod yderligere skade på vores skove og klimaet. Og verdens regeringer er også nødt til at anerkende, at det er nødvendigt at reducere kødforbruget, hvis vi skal nå 2030-forpligtelsen og målene i Parisaftalen," siger James Royston.

Dyreproduktion er ikke lige med fødevaresikkerhed

Mange regeringer har en misforstået tro på, at industriel dyreproduktion og fødevaresikkerhed går hånd i hånd. Men faktisk bliver fødevaresikkerheden undermineret, når jord bliver brugt til at dyrke dyrefoder frem for menneskeføde. 

Mere end tre fjerdedele (77 %) af sojaproduktionen bruges i dag til at fodre dyr frem for mennesker. Hvis man i stedet dyrkede afgrøder til mennesker, ville man kun skulle bruge en sjettedel af pladsen.

Vores opfordring til beslutningstagerne

Lige nu vinder den industrielle dyreproduktion, mens klimaet og de vilde dyr er taberne. Der er brug for en helt grundlæggende forandring af fødevaresystemet, og vi opfordrer derfor de politiske beslutningstagere ved COP26 til at:

• forpligte sig til at bremse udbygningen af den industrielle dyreproduktion
• sikre, at der bliver indført lovgivning til at få den industrielle dyreproduktion til at rette op på de skader, den påfører klimaet, miljøet og folkesundheden
• ændre støtteordninger og incitamentssystemer, så de understøtter et fødevaresystem, der primært er plantebaseret, og hvor der bliver produceret færre dyr
• tage hånd om store landbrugsmonopoler og sikre støtte til, at der produceres prisbillige og nærende proteiner for alle, også indbyggere i lavindkomstlande.

Hvis vi får bremset den industrielle dyreproduktions fremmarch, kan vi skabe positive forandringer for klimaet, beskytte enestående naturområder, støtte lokalsamfund og beskytte milliarder af landbrugsdyr mod et liv fyldt med lidelse.

Stop afskovningen i Brasilien

Netop nu brænder store områder af Brasiliens unikke økosystemer pga. den industrielle dyreproduktion. Størstedelen af brandene er nemlig påsat for at rydde land til sojamarker eller græsningsarealer til kødkvæg.

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning for landbruget. Jo flere vi står sammen, jo større chance har vi for at sætte en dagsorden.

Skriv under