Delfinariernes fem frække tryllekunster

1. Vildledende sprogbrug

Delfinariers ordvalg manipulerer dig til at opfatte fangenskab som noget positivt for dyrene. Bassiner bliver kaldt ”habitater” eller ”levesteder”, hvilket kan få et lille, goldt betonbassin til næsten at lyde naturligt. 

Træning og optræden bliver kaldt ”leg” og ”stimulering”, så du får indtryk af, at livet i fangenskab er sjov og ballade for delfinerne. 

Som når tryllekunstneren trækker en buket blomster op af en tom hat, skal tilskuerne begejstres over, hvor godt delfinerne har det. Tryllekunstnerens fingersnilde skjuler, at buketten var gemt oppe i hans ærme – og på samme måde ser du ikke dyrenes konstante lidelser, når du besøger et delfinarium.

2. Spiller på menneskelig frygt

Delfinarierne spiller også på menneskelig frygt, der intet har med delfinernes følelser eller oplevelse at gøre.

Delfiner er vilde dyr, der er skabt til at leve i de store verdenshave. Alligevel fortæller mange delfinarier – helt uden ironi – at dyrene har det bedre i fangenskab, hvor de er i sikkerhed for rovdyr og sult. Ved ét delfinarium i Europa forklarer de dig, at havet er et mørkt og skræmmende sted for delfinerne. Andre steder siger, at der er for meget larm i havet. 

En almindelig løgn er, at delfiner i fangenskab er beskyttede mod forurening og her lever i rent vand. Men de glemmer belejligt at nævne den klorin og andre kemikalier, som bassiner typisk er fyldt med, og som kan skade delfinernes hud og øjne.

3. Får dig til at betvivle, hvad du ser

Hvis du får mulighed for at hoppe i bassinet med delfiner og komme i nærkontakt med dem, bliver tryllekunsten til et behændigt kunstgreb, der skal få dig til at tro, at du så noget andet, end du gjorde.

Den hvide, arrede hud på delfinens næb, som man aldrig ser på vilde delfiner, får du at vide faktisk er helt normal. Den stammer fra, at delfinen undersøger sine omgivelser – ikke fra at den igen og igen banker sit hoved ind mod bassinets sider af kedsomhed og stress. 

De store ar og tandmærker, du ser på delfinens krop, får dig nok ved første øjekast til at tro, at delfinen er blevet slemt såret. Men du kan godt tro om igen – ifølge de ansatte. De forklarer, at delfiner bruger deres tænder til at kommunikere med hinanden.

Delfiner i den fri natur slås nogle gange, hvilket naturligvis er en form for kommunikation. Men det sker på ingen måde så hyppigt som i fangenskab, hvor stress og kedsomhed fører til langt mere aggressiv adfærd. Det samme gør det faktum, at delfiner i fangenskab lever i påtvungne grupper frem for i naturligt dannede familieflokke. Og når en delfin i fangenskab bliver angrebet, har den intet sted at flygte hen.

4. Lyver om delfinernes sundhed

Trænerne forklarer, at delfinerne får en velbalanceret kost bestående af tre typer fisk. Men de glemmer at nævne, at fiskene er frosne og derfor mangler de næringsstoffer og den væske, en delfin har brug for til at holde sig sund. 

Hvis du befinder dig det rette sted på det rette tidspunkt, vil du måske se de ansatte give delfinerne vitamintilskud og rehydrere dem gennem slanger. Men som når det gælder et korttrick, skal du være hurtig og vide, hvad du skal kigge efter.

Og du når næppe at se den medicin mod mavesår og infektioner, som mange delfinarier konstant må give deres delfiner. Det er en af de hemmeligheder, som tryllekunstneren ikke afslører.

5. Bedrager publikum med show og glamour

En af de mest overbevisende illusioner er selve delfinshowet, hvor tryllestavene er byttet ud med frosne frisk, som trænerne bruger til at kontrollere delfinerne. Her er masser af glimmer og glamour. Tryllekunstnernes assistenter surfer på delfinernes rygge og bliver båret rundt på deres hoveder, og ligesom i et rigtigt trylleshow er der farvede bolde og ringe som rekvisitter. 

Hvis en delfin vægrer sig ved at optræde, mimer og fjoller trænerne for at få tilskuerne til at grine. Publikum får at vide, hvornår de skal klappe og bliver konstant mindet om, hvor højt delfinerne elsker at optræde, og at de har det sjovt. Du får endda at vide, at delfinerne viser deres naturlige adfærd.

Men delfiner i havet vinker ikke med deres finner for at hilse. Og de løfter da slet ikke deres kroppe op af vandet for at hoppe baglæns på halen. De lader ikke mennesker ride på sig, og de springer ikke frivilligt op af havet for at ligge med hoved og hale vredet i unaturlige stillinger, så mennesker kan beundre dem.

Den største tryllekunst af dem alle

Desværre bliver den værste tryllekunst af dem alle udført af delfinerne selv. Formen på deres kæber skaber nemlig den perfekte illusion: Det ser ud som om, at de smiler. 

Delfinens smil er skæbnens ironi og grunden til, at mange mennesker ikke forstår problemet med delfinunderholdning. For delfinerne ser jo ud til at more sig.  Men ligesom en tryllekunstner ikke bruger rigtig magi, så er delfinerne heller ikke glade i virkeligheden. De er tryllekunstnerens hvide kanin, der aldrig slipper fri af den lille, trange hat.