Costa Rica ligger i top-10 over de lande, hvor flest vilde dyr bliver udnyttet til turistselfies. Derfor lancerer regeringen nu en kampagne, der skal fremme etisk ansvarlig turisme. Det sker i samarbejde med os.

Costa Rica i kamp mod selfies med vilde dyr

Nyheder

Costa Rica ligger i top-10 over de lande, hvor flest vilde dyr bliver udnyttet til turistselfies. Derfor lancerer regeringen nu en kampagne, der skal fremme etisk ansvarlig turisme. Det sker i samarbejde med os.

Mere end 5 % af de kendte dyre- og plantearter i verden har hjemme i Costa Rica. Hvert år strømmer millioner af turister til landet for at beundre dovendyr, ara-papegøjer, aber og de mange andre vilde dyr, der lever i det lille land.

Desværre skader det ofte dyrene at være turistmagneter.Vores rapport fra 2017 om selfies med vilde dyr rangerede Costa Rica som nr. 7 over de lande i verden, hvor flest mennesker tager selfies med vilde dyr. 

I Costa Rica er det strafbart at indfange vilde dyr, og fysisk kontakt med vilde dyr er ikke tilladt. Alligevel kan de besøgende ved mange af landets turistattraktioner holde og tage selfies med vilde dyr. Også flere såkaldte ”reservater” udnytter dyrene som fotorekvisitter på trods af, at offentlig adgang til redningscentre er forbudt.

Det vil regeringen nu gøre noget ved.

Dovendyr indfangets fra Amazonas-regnskoven og udnyttes til turistselfies

Ny kampagne: Stop Dyreselfies

Vi samarbejder med Costa Ricas regering og rejseselskaber om at sætte en stopper for selfieindustrien. For at ændre på landets dårlige placering på ”selfie-ranglisten” vil regeringen indføre nye love til at beskytte dyrene. Og de har netop lanceret kampagnen ’Stop Dyreselfies’.

Kampagnen skal fortælle turisterne om de lidelser, vilde dyr udsættes for, når de bliver udnyttet til turistselfies.

De nye tiltag skal også beskytte turisterne mod de potentielle risici, der er forbundet med fysisk kontakt med vilde dyr.

selfie-bamse

Tag en selfie med et tøjdyr

I Costa Ricas internationale lufthavn bliver turister nu tilbudt at tage billeder med de eneste vilde dyr, der elsker at medvirke på selfies: Nemlig tøjdyr, der forestiller dovendyr, tukaner og ara-papegøjer.

Folk opfordres til at lægge billederne på de sociale medier for at fortælle andre om de skjulte lidelser, der gemmer sig bag turistselfies med vilde dyr.

‘Gode’ og ‘dårlige’ selfies med vilde dyr

selfie-kodeks

Bliver det vilde dyr holdt, båret eller klappet? Er det bundet fast, eller bliver dyret lokket til med mad, for at det kan bruges som en fotorekvisit? Så er der tale om en ’dårlig’ selfie.

Lever det vilde dyr frit i sit naturlige miljø uden at være begrænset af reb, lænker eller tremmer? Og holder mennesker sig på respektfuld afstand og undgår fysisk kontakt med dyret? Så er der tale om en ´god´ selfie.

Husk altid vores tommelfingerregel: Hvis du kan kramme dyret, holde det eller tage et billede med det, så lider dyret sandsynligvis.

Se vores 10 gode råd til en dyrevenlig ferie >>

Vil du vide mere