Bjørnenes vinterritual

Topfoto: Bhoori i Balkasar-reservatet

I Balkasar Bjørnereservat i Pakistan lever bjørne, som vores lokale partnerorganisation, Bioresource Research Centre (BRC), har reddet fra et barskt liv med at underholde som dansebjørne eller i bjørne-hundekampe.

Langt de fleste af de over 70 bjørne i reservatet er mørke kravebjørne. Men tre af beboerne skiller sig ud med deres lysebrune pels: Reech, Bhoori og Kainat. De er nemlig isabellabjørne, en underart af brunbjørnen.

Alene om at gå i hi

”Ligesom brunbjørne i den fri natur går Reech, Bhoori og Kainat i hi i efteråret. Det en stor glæde for os at se, at de trods de mange år i fangenskab stadig følger deres naturlige instinkter,” siger Madeeha Manzoor fra reservatet.

Hun forklarer, at de tre isabellabjørnes skifter pels i efteråret, og de begynder at spise mere, så de kan opbygge et godt fedtlag at tære på.

Vinteren er Kainats yndlingsårstid. Hun spiser mere og stjæler også mad fra andre bjørne, når hun ser sit snit til det. Foto: BRC

Længden på en bjørns vintersøvn afhænger af temperaturen, og det varierer derfor, hvor lang tid ad gangen brunbjørne sover eller er vågne om vinteren. Det sner ikke i Balkasar, men temperaturen falder betragteligt, og selvom Reech, Bhoori og Kainat ikke sover hele vinteren igennem, får de nogle gode, lange stræk søvn.

”Særligt Bhoori og Kainat er meget optagede af at grave en hule, hvor de kan sove flere dage ad gangen. Når de først har puttet sig i deres lune hule, forstyrrer de andre bjørne dem ikke. Reech er lidt mere aktiv om vinteren og sover ikke så længe. Han er en meget glad og venlig bjørn, der elsker sjov, og han har ofte travlt med forskellige aktiviteter – ikke mindst at lege med hunbjørnene,” fortæller Madeeha.

Reech er en nysgerrig og aktiv bjørn.

Fra smerte og mishandling til et naturligt liv

“Det er altid en lettelse at se bjørnene være så tæt i pagt med naturen og leve deres bedste liv i reservatet. De har været udsat for så megen mishandling i deres tidligere liv, at de næsten mistede deres evne til at udtrykke deres naturlige adfærd. De eneste følelser, de til sidst kendte til, var aggression og frygt – og den adfærd blev også undertrykt gennem tæsk og tortur,” forklarer Madeeha og fortsætter:

”Når bjørnene ankommer til vores reservat, er de for første gang fri for smerte og angst. De kan mærke blødt græs under poterne og høre fuglene synge i træer og buske. Vi giver vores bjørne den bedst mulige mad og pleje, og gradvist begynder de at genfinde og udvikle deres naturlige adfærd – ligesom Bhoori, Reech og Kainat, når de går i hi.”

Hjælp os med at sætte en stopper for udnyttelsen af bjørne i Pakistan:

Støt nu