Animalsk produktion favoriseres stadig – det skal vi lave om på

Debatindlæg af Mette Gervin Damsgaard, World Animal Protection, Trine Langhede, Fødevarer og Bioressourcer samt Rådet for Grøn Omstilling, Christian Fromberg, Greenpeace m.fl.
Bragt på Altinget.dk

Danmark kan bruge EU-formandskabet til at presse på for en plantehandlingsplan for EU, der sikrer større diversitet i proteinerne på tallerkenen, giver større forsyningssikkerhed, sundhed og vækstpotentialer for EU.

1.juli overtog Danmark rollen som formand for ministerrådet i EU, og med det følger muligheden for at sætte dagsordenen for EU-forhandlinger i efteråret.

Det danske formandskab har allerede fremhævet en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer og en generel EU-proteinstrategi som indsatsområder, man vil arbejde for.

Og det giver god mening, at der, som led i EU’s proteinstrategi, udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Ifølge et studie udgivet i Nature Food i 2024 spiser en europæer i gennemsnit 82 gram protein om dagen, hvoraf 49 gram kommer fra animalske kilder, og 33 gram kommer fra planter.

Det betyder, at vi spiser for meget protein, hvis der sammenlignes med anbefalingerne fra the European Food Safety Authority (EFSA), der anbefaler et gennemsnitligt proteinindtag på 46 gram per person om dagen.

Men det betyder også, at der ligger potentialer i at sikre en større variation i, hvor vi får vores protein fra.

Mange muligheder i at øge diversitet

I dag er produktion af kød og mælkeprodukter afhængig af en stor import af foder fra blandt andet regnskovsområder i Brasilien.

Det stiller Europa et sårbart sted forsyningssikkerhedsmæssigt, når vi ser ind i en fremtid med handelskrig og konflikter, der kan begrænse muligheden for den store import af foder og kan påvirke priserne på foder.

Hvis der i stedet fokuseres på at udvikle et landbrugssystem inden for de planetære grænser, der er selvforsynende med foder i Europa, vil det både gavne forsyningssikkerhed, klima og miljøpåvirkningen fra den animalske fødevareproduktion.

Men som led i EU's proteinstrategi bør der også udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Der ligger mange muligheder i at øge diversiteten af EU's produktion af proteiner til mennesker.

Det handler om at anvende flere planteproteiner, eksempelvis bælgfrugter, i vores mad og om at udvikle nye typer planteprodukter med forbedret smag og konsistens, for eksempel gennem fermentering med svampesporer.

Skævvridning skal adresseres

Der kan også ligge muligheder i at kunne producere proteiner på helt nye måder, eksempelvis mælkeprotein produceret af bakterier i en tank eller oksekød, som dyrkes i et laboratorie uden nogensinde at have set en ko.

Ingen af disse innovationer kan dog stå alene. Det er nødvendigt at få en bred palette af løsninger i spil til gavn for forsyningssikkerhed, dyrevelfærd, klima og sundhed.

Det er ikke et nemt politisk miljø, det danske formandskab skal navigere i, da planteproteiner og alternative måder at producere proteiner på gang på gang møder modstand fra EU's medlemslande.

Men det gør det ikke mindre vigtigt at stå fast på de muligheder, der kan være ved at åbne for mulighederne i proteiner fra mange forskellige kilder og sikre større grad af proteinselvforsyning i EU.

Plantebaserede produkter og alternative proteiner har heller ikke samme konkurrencevilkår som de animalske produkter, der gennem en årrække har fået støtte til de fleste dele af processen.

Problemet er, at animalsk produktion stadig favoriseres i de støtteordninger, der er for landbruget, eksempelvis med koblet støtte til husdyr under landbrugsstøtten og EU's salgsfremmeordning, som stadig finansierer kødreklamer.

Denne skævvridning skal adresseres i en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

Fremtidens behov

Men hvordan kan det konkret se ud?

Kort før sommerferien udgav godt 70 organisationer sammen et bud på, hvordan EU's handlingsplan for plantebaserede fødevarer bør se ud.

Hvis vi skal fremtidssikre Europas fødevaresystem, skal vi investere i produktion, forarbejdning og markedsudvikling af plantebaserede fødevareproteiner og udvide paletten af de proteiner, der kommer på tallerkenen.

Det kræver, at: Landmænd belønnes for sunde sædskifter med gode miljøresultater, herunder for eksempel økologisk og agroøkologisk produktion.

Der investeres i at opbygge værdikæder for den plantebaserede sektor, herunder forarbejdning, produktinnovation, forskning og eksportpotentiale.

Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer øges ved blandt andet at bruge den offentlige indkøbsmuskel til at sikre sund og grøn mad i offentlige udbud.

Danmark har nu en historisk mulighed for at sætte skub i en fødevareomstilling i hele Europa.

Vi håber, det danske formandskab vil bruge sin stemme til at sikre, at EU’s fødevarepolitik afspejler fremtidens behov og ikke fortidens vaner.