10 ting du (måske) ikke vidste om dovendyr

Dovendyrene lever i Mellem- og Sydamerika og tilbringer det meste af deres liv i de høje træer i regnskoven. Deres lange kløer gør det svært for dem at gå på jorden. Læs videre for at lære mere om dovendyrene, og hvorfor de hører til i naturen.

1. To slags

Der er to slags dovendyr: De totåede og de tretåede. Det forvirrende er, at begge slags har tre kløer – eller ’tæer’ – på deres bagben. De totåede dovendyr burde snarere kaldes ’tofingrede’, for det er på forbenene, at man kan se forskellen.

2. En gigantisk forfader

Det moderne dovendyr er cirka på størrelse med en mellemstor hund. Men fortidige dovendyr – kendt som Megatherium – kunne blive på størrelse med en asiatisk elefant! Disse kæmpestore dovendyr havde nogle gange områder med små knogleplader, der fungerede som en form for rustning, der beskyttede dem. De uddøde for omkring 10.000 år siden.

Lucky er et ungt tretået dovendyr, der er blevet reddet fra fangenskab og nu bor i AIUNAU-redningscenteret i Colombia.

3. Naturlig kamuflage

Dovendyr indgår i et symbiotisk forhold med de alger, der vokser i deres pels. Dovendyret giver algerne et sted at vokse og vand (dovendyrs pels er nemlig ekstremt absorberende), og algerne hjælper med at kamuflere dovendyret og giver deres hud ekstra næring.

4. Et liv på hovedet

Dovendyr tilbringer 90 % af deres liv med hovedet nedad. Studier viser, at det er muligt for dem at leve sådan, fordi deres organer sidder fast på deres brystkasse og derfor ikke lægger vægt på lungerne. Det betyder, at dovendyr – i modsætning til os mennesker – kan hænge på hovedet, uden at det påvirker deres vejrtrækning.

Princesa is et nysgerrigt totået dovendyr, der også lever i AIUNAU-redningscenteret i Colombia.

5. En grøn diæt

Dovendyr spiser primært planteknopper, blade og friske skud. Der findes dog også tilfælde af dovendyr, der supplerer deres kost med insekter og fugle. Dovendyr har et fordøjelsessystem, der ligner drøvtyggernes. Det gør dem i stand til effektivt at fordøje den grønne kost, der har et højt indhold af cellulose. Det er en langsom proces – faktisk tager det 30 dage at fordøje et enkelt blad!

6. Den fødte udkigspost

Dovendyr har en ekstra ryghvirvel nederst i nakken. Det gør dem i stand til at dreje hovedet på en 270° akse. Dermed er det muligt for dem at holde øje med deres omgivelser næsten hele vejen rundt om sig – en meget nyttig forsvarsmekanisme.

Et vildt dovendyr i Sobrenia National Park i Panama.

7. Som fisk i vandet

Dovendyr har svært ved at gå på jorden på grund af deres lange kløer – men i vandet kan de til gengæld bevæge sig op til tre gange hurtigere. De kan også holde vejret i hele 40 minutter. Det gør de ved at undertrykke deres fordøjelse, så deres hjerte slår tre gange langsommere end normalt.

8. Stille og roligt

Dovendyret er skabt til at spare på energien, og det bevæger sig langsommere end noget andet pattedyr på planeten. På en enkelt dag bevæger dovendyret sig typisk ikke længere end 38 meter, og i de sjældne tilfælde, hvor et dovendyr befinder sig på jorden, kravler det kun 30 cm i minuttet.

En vild dovendyrsunge i Sobrenia National Park i Panama.

9. Skønhedssøvn

Dovendyrs sovemønster afhænger af deres omgivelser. I fangenskab i zoologiske haver og lignende sover dovendyr op til 15-20 timer om dagen, mens dovendyr i naturen sover cirka lige så meget som mennesker, det vil sige omkring 9 timer i døgnet.

10. Smil, du er på

Dovendyrenes ansigtstræk og –struktur får det til at se ud som om, at de konstant smiler – selv hvis de har smerter, er stressede eller bange. Når dovendyr bliver udnyttet som rekvisitter på turistselfies, tror turisterne fejlagtigt, at ’smilene’ betyder, at dovendyrene er glade og tilfredse.

Dovendyr lider for en hurtig selfies skyld

Vores nye rapport viser, at dovendyret er en af de arter i Amazonas-området, der oftest tages fra naturen, for at turister kan betale for at tage selfies med dem.

I naturen lever dovendyrene typisk stille og fredelige liv. Det er derfor ekstremt stressende for dem konstant at være omgivet af larm og mennesker uden mulighed for at undslippe. De bliver ikke fodret korrekt, og det kan gøre dem svage og syge.

Når dovendyr bliver brugt på turistselfies, holder både guider og turister dem ofte i kløerne eller armene, så deres krop ingen støtte har. Det kan give dem alvorlige skader, og hele situationen gør dem stressede og bange.

Dovendyr er skabt til at hænge i træernes grene. Men i turistindustrien bliver de typisk efterladt på gulvet eller bundet fast, når de ikke bruges til selfies, og det gør dem ekstremt sårbare.

Hjælp dovendyrene til at blive i naturen

Mange turister vil gerne have billeder af vilde dyr, når de besøger eksotiske destinationer. Vi opfordrer til, at man kun tager billeder af vilde dyr i deres naturlige omgivelser, og at man siger nej, hvis man bliver tilbudt at holde et dovendyr eller et andet vildt dyr for at tage en selfie med det.

Læs rapporten om den voksende selfieindustri i Amazonas:

Hent rapporten