
Vilde dyr i underholdning
Problem
- Omkring en halv million vilde dyr holdes i fangenskab i turistindustrien
- Dyrene trænes med brutale metoder for at gøre dem føjelige nok til at bære rundt på turister, posere på selfies eller udføre unaturlige tricks
- Dyrene holdes i trange bure, små bassiner eller står lænket det meste af tiden. De kan ikke følge deres naturlige instinkter og tager skade både fysisk og mentalt.
Løsning
- Efterspørgslen skal stoppes, og turister skal i stedet opleve vilde dyr i naturen, hvor de hører til
- Rejsebranchen skal stoppe med at tilbyde og promovere aktiviteter med vilde dyr, der optræder
- Lokalsamfund og myndigheder skal oplyses og rådgives om andre måder at tjene penge på.
Det gør vi
- Vi oplyser turister om den mishandling, dyrene udsættes for og får rejseselskaber til at tage afstand fra aktiviteter, hvor vilde dyr lider
- Vi støtter reservater for dyr, der er reddet fra turistindustrien
- Vi hjælper turistattraktioner med vilde dyr med at omdanne sig til dyrevenlige steder med mere naturlige forhold
- Vi lægger pres på regeringer og myndigheder for at få vedtaget love, der beskytter dyrene.
Hjælp os med at beskytte vilde dyr
Støt vores arbejde for at hjælpe vilde dyr i turistindustrien og andre dyr i nød over hele verden. Dit bidrag bliver brugt, hvor behovet er størst – bl.a. til at få sat en stopper for underholdning med vilde dyr.

Foto: Kindred Spirit Elephant Sanctuary
Turismens grimme bagside
Efterspørgslen på elefantridning, delfinshows, tigerselfies og andre typer underholdning med vilde dyr har ført til, at over en halv million vilde dyr lider i turistindustrien.
Ofte tages dyrene fra deres mødre som unger og bliver udsat for fysisk og mental mishandling for at gøre dem føjelige nok til at lade turister ride på sig, lave kunstner eller posere på fotos.
Selv vilde dyr født i fangenskab har stadig deres vilde instinkter intakte. I fangenskab har de sjældent nok plads, og mange af dyrene har komplekse sociale behov, som de ikke kan få opfyldt. Sociale flokdyr holdes ofte lænket og isoleret, mens dyr, der i naturen lever alene, tvinges til at være tæt på artsfæller.
De dårlige forhold gør mange af dyrene stressede, syge og fører til tvangspræget adfærd.
Elefanter i turistindustrien gennemgår hård og intensiv træning for at knække dem mentalt. Det er helt unaturligt for dem at leve indespærret i små indelukker. I naturen ville de leve i familiegrupper og tilbagelægge mange kilometer om dagen.
Jan Schmidt-Burbach, dyrlæge og ph.d. i elefantadfærd, World Animal Protection
Her lider vilde dyr mest:
De 10 værste typer turistattraktioner
Succeser i vores arbejde
- Over 250 rejseselskaber er efter dialog med os stoppet med at tilbyde elefantridning og –shows. Flere af dem har droppet alle typer underholdning med vilde dyr.
- Med tæt på 560.000 underskrifter har vi fået verdens største rejseportal, TripAdvisor, til at stoppe deres billetsalg til delfinattraktioner og aktiviteter, hvor turister kan komme i fysisk kontakt med vilde dyr.
- Vi har samarbejdet med den globale online-markedsplads Airbnb om at udvikle en dyrevelfærdspolitik for deres oplevelser med dyr.
- Vores afsløring af selfieturismen i Amazonas har fået Costa Ricas regering til at indføre nye love for at beskytte dyrene.
- Vi har hjulpet to traditionelle elefantlejre i Thailand med at omdanne sig til de elefantvenlige lejre ChangChill og Following Giants. De fungerer som gode eksempler, der kan få andre lejre til at følge trop.
Se dokumentaren om, hvordan vi hjalp elefantlejren ChangChill med at blive elefantvenlig (16 min.):
Rapport om vilde dyr
Rapport om tigre
Rapport om elefanter
Rapport om delfiner
Vi har i samarbejde med forskere fra Oxford Universitet identificeret 24 forskellige typer af underholdning med vilde dyr – lige fra etablerede delfinarier og løveparker til små gadeshows med aber eller bjørne.
Langt de fleste attraktioner behandler dyrene så dårligt, at det påvirker deres trivsel negativt. Det har ført til, at op mod 550.000 vilde dyr lider for at underholde turister.
Tigre ved thailandske turistattraktioner bliver mishandlet for at knække dem psykisk og gøre dem føjelige nok til at omgås turister. Ungerne bliver taget fra deres mødre blot 2-3 uger efter fødslen og bliver derefter håndteret af turister hundredvis af gange om dagen, hvilket er ekstremt stressende for dem.
De fleste af tigrene lever i små bure eller betongrave med begrænset adgang til frisk vand. 50 % af tigrene har mindre end 20 kvadratmeter pr. dyr.
Mere end 3.000 elefanter lever under helt uacceptable forhold i fangenskab i Asiens turistindustri. I Thailand er antallet af elefanter i fangenskab steget med 30 % på kun fem år.
Elefantunger tages fra deres mødre i en ung alder og bliver slået med skarpe kroge eller andre redskaber for at nedbryde dem mentalt. Som voksne bliver de dag ud og dag ind tvunget til at bære rundt på turister og optræde i shows. Når de ikke underholder turister, står de typisk lænket i korte kæder.
På verdensplan lever over 3.000 delfiner i fangenskab. De leverer op til ti daglige shows for at stimulere efterspørgslen i turistbranchen.
Delifinerne holdes indespærret i ofte klorfyldte bassiner, der er 200.000 gange mindre end deres naturlige hjemmeområder. Stress og frustration får en del delfiner i fangenskab til at skade sig selv, og mange af delfinerne medicineres rutinemæssigt mod mavesår og infektioner pga. de unaturlige leveforhold.