Ofte stillede spørgsmål om vilde kæledyr

Vores holdning til, at vilde dyr ikke er egnede som kæledyr, er videnskabeligt funderet. For at sikre, at vores viden er præcis og aktuel, samarbejder vi jævnligt med lokale interessenter – både i de lande, hvor dyrenes avles og indfanges fra naturen, og i de lande, hvor dyrene sælges videre.

Spørgsmål og svar

Helt grundlæggende bringer livet i fangenskab vilde dyrs fysiske og psykiske trivsel i fare. Dyrene lider unødigt, når de indfanges fra naturen, avles i fangenskab, tvinges til at interagere med mennesker og må tilbringe deres liv i fangenskab. Alt sammen noget, der begrænser dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Hvis et liv skal være værd at leve for et vildt dyr, skal det have korrekt føde, et så naturligt miljø som muligt og mulighed for at udtrykke naturlig adfærd. Det kræver, at den eller de personer, der er ansvarlige for dyret, har den rette forståelse for dets naturlige behov og er i stand til at aflæse dyrets mentale tilstand ved at observere dets adfærd.

Det betyder i praksis, at dyret skal have god nok plads og leveforhold, der sikrer, at dyret bliver stimuleret fysisk såvel som mentalt. Dyret skal kunne søge i skjul, og omgivelserne skal være forskelligartede, komplekse og udfordrende. 

Desuden skal dyrets kost være skræddersyet til individets art, alder, størrelse og helbredstilstand. Og der skal være dyrepassere, der er uddannede til at kunne se, om dyret er sundt og trives, og som kan fremme naturlig adfærd hos dyret[1].

Slanger og andre vilde dyr opdrættet i fangenskab er stadig vilde dyr, da de grundlæggende er identiske med de af deres artsfæller, som er født i naturen. 

En art er først domesticeret efter mange generationers selektiv avl, hvor mennesker vælger avlsdyr efter særligt ønskede træk. Det giver genetiske ændringer i dyrenes udseende og adfærd, så de adskiller sig fra deres vilde artsfæller. 

Når det gælder dyr som f.eks. slanger, har man kun avlet selektivt på dem i et begrænset antal generationer. Denne avl har i nogle tilfælde delvist ændret dyrenes udseende, men ikke deres grundlæggende behov – og disse komplekse og specialiserede adfærdsmæssige-, miljømæssige og psykologiske behov er svære at opfylde i fangenskab[2].

  • [2] Lambert H, Carder G, D’Cruze N (2019) Given the cold shoulder: A review of the scientific literature for evidence of reptile sentience and cognition. Animals 9: 1-22. doi:10.3390/ani9100821

Slanger og andre krybdyr har specialiserede og komplekse adfærdsmæssige, miljømæssige, psykologiske og velfærdsmæssige behov. De trives ikke i de begrænsede miljøer uden særlig megen stimulering, som de normalt tilbydes, når de bliver holdt som kæledyr. Livet i fangenskab begrænser dem i at følge en række af deres naturlige adfærd og er til fare for deres velbefindende[3],[4],[5].

Herunder finder du en række af de fagfællebedømte undersøgelser, der understøtter, at kongepytoner lider pga. handlen med dem som kæledyr.

Det er bestemt ikke vores ærinde at kalde ejere af vilde kæledyr for dyremishandlere. Vi ved, at langt de fleste ejere af vilde kæledyr er dyreelskere. De holder meget af deres dyr og vil dem det godt. Vi er ikke i tvivl om, at de stræber efter at give dyrene de bedste forhold, det nu engang er muligt for dem at tilbyde dem. 

Desværre fremmer handlen med vilde kæledyr ofte urealistiske forventninger til, at det er nemt at passe disse dyr og give dem et godt liv. På trods af ejerens bedste indsats er de ofte ikke i stand til at tilbyde vilde dyr de forhold og den nødvendige pleje, der skal til for at opfylde alle deres behov.

Da det desuden ofte kan være svært for lægpersoner at aflæse f.eks. krybdyrs sindstilstand, er mange ejere ikke klar over, at deres dyr lider.

Vi mener, at vilde dyr kun kan få deres behov 100 % opfyldt i naturen. Denne holdning er baseret på den videnskabelige og evidensbaserede viden, som udgør fundamentet i vores arbejde. Livet i et privat hjem kan sætte deres trivsel over styr, da det begrænser deres naturlige udfoldelse. Derfor er vi som dyrebeskyttelsesorganisation imod brugen af vilde dyr som kæledyr. 

Dødeligheden er vanskelig at bestemme og kan diskuteres, da estimater af den samlede dødelighed for krybdyr varierer. Der er mangel på studier, som undersøger dødeligheden blandt krybdyr i fangenskab, og det gælder også i Danmark. Undersøgelser af dødeligheden for krybdyr i britiske hjem indenfor det første år af ejerskab viser tal på mellem 4 %[6] og 75 %[7].

Det er dog vigtigt at bemærke, at selv en dødelighed på 1 % under transporten alene repræsenterer millioner af dyr pga. industriens størrelse og omfang[8]&[9].

En undersøgelse blandt dyrlæger i Storbritannien har vist, at mange krybdyr holdt som kæledyr bliver syge, fordi de ikke modtager korrekt pleje[10]. Der bliver ikke taget god nok hånd om basale forhold såsom kost, belysning, temperatur og muligheden for at gå i dvale. Den utilstrækkelige pleje bidrog ifølge undersøgelsen til 70 % af sygdomstilfældene blandt krybdyrene og var skyld i 20 % af dødsfaldene. 

  • [6] Robinson JE, St. John FAV, Griffiths RA, Roberts DL (2015) Captive reptile mortality rates in the home and implications for the wildlife trade. PLoS ONE, 10, e0141460 

  • [7] Toland, E., Warwick, C., & Arena, P.C. (2012) The exotic pet trade: pet hate. The Biologist 59(3);14-18

  • [8] Toland, E., Warwick, C., & Arena, P.C. (2012) The exotic pet trade: pet hate. The Biologist 59(3);14-18

  • [9] Robinson JE, St. John FAV, Griffiths RA, Roberts DL (2016) Correction: Captive Reptile Mortality Rates in the Home and Implications for the Wildlife Trade. PLoS ONE 11(6): e0157519. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0157519

  • [10] Vet Record, Reptile illness is caused by bad husbandry (2018)

Handlen med vilde dyr som kæledyr bidrager til tab af dyr i naturen[11]. 

Selv når vilde kæledyr avles i fangenskab, er handlen med dem med til at gøre det acceptabelt i fleres øjne, at vilde dyr kan holdes som kæledyr. Det truer også dyrene i naturen, da det øger efterspørgslen og dermed gør det profitabelt for krybskytter at indfange dyrene og sælge dem videre. Der er et stigende antal beviser, der peger på, at handlen med vilde dyr som helhed har en negativ indvirkning på bevarelsen af vilde dyr.

Forvaltet korrekt kan avlen af vilde dyr i visse moderne zoos og reservater dog spille en vigtig rolle for artsbevarelsen og for at tage sig af truede og konfiskerede vilde dyr.

  • [11] Harrington LA, Green J, Muinde P, Macdonald DW, Auliya M, D’Cruze N (2020) Snakes and Ladders: A review of Ball Python production in West Africa for the global pet market. Nature Conservation 41: 1-24. https://doi.org/10.3897/natureconservation.41.51270

Mange undersøgelser påpeger faren for, at vilde kæledyr kan overføre zoonotiske sygdomme (sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker). 

Det er alment anerkendt, at krybdyr såsom slanger kan smitte mennesker med farlige sygdomme som f.eks. salmonella, hvis man er i kontakt med dyrene[12],[13],[14].

  • [12] D’Cruze N, Barber J, Délagnon P, Ronfot D, Segniagbeto GH, Auliya M, Megson D, Rowntree J (in prep) A preliminary assessment of bacteria in ranched Ball pythons, Togo, West Africa. Nature Conservation.

  • [13]  Government of Canada (2019) Public health notice: Outbreak of Salmonella infections linked to snakes and rodents https://www.canada.ca/en/publichealth/services/public-health-notices/2019/outbreak-salmonella-infectionssnakes-rodents.html. Accessed on 19 Feb. 2020.

  • [14] Mermin J, Hutvwagner L, Vugia D, Shallow S, Daily P, Bender J, Koehler , Marcus R, Angulo FJ. Reptiles, amphibians, and human Salmonella infection: a 62 population-based, case-control study. Clinical Infectious Disease, (2004) 38:S253-261.

Vi lægger pres på regeringer for at få dem til at vedtage love, der beskytter dyrene og kontrollerer salget af vilde kæledyr. Og vi lobbyer internationale organer for at sikre bedre beskyttelse og højere fredningsstatus af vilde dyr, der er truet i naturen pga. handlen med vilde kæledyr.

Vi har bl.a. via målrettet lobbyindsats været med til at få CITES – FN-konventionen om international handel med truede arter – til at sikre bedre beskyttelse til den indiske stjerneskildpadde og to asiatiske odderarter, og vi har videregivet beviser på illegal handel til politimyndighederne i Thailand og Indien, der har fået dem til at iværksætte efterforskning af handelsnetværket.

Via kampagne- og oplysningsarbejde gør vi desuden offentligheden opmærksom på problematikkerne ved at holde vilde dyr som kæledyr for at gøre det mindre acceptebelt og nedbringe efterspørgslen.

“Handlen og dyreholdet med vilde kæledyr er ansvarlige for årtiers af miljømæssige, dyrevelfærdsmæssige og folkesundhedsmæssige skader i stor skala.”
Clifford Warwick, biolog og sygdomsforsker

Korthovedet flyvepungegern - vilde dyr er ikke kæledyr