Ud af Buret - spørgsmål og svar

Hvorfor skal der være underskriftsindsamling nu?

Det skal der først og fremmest, fordi vi ikke længere kan tolerere, at vi behandler vores landbrugsdyr som maskiner i produktionen. Dernæst fordi der er en stigende lydhørhed og fælles erkendelse af, at vi skal forbedre forholdene for landbrugsdyr i hele EU.

Blandt Europas befolkninger (Eurobarometer) mener 82 procent, at vi skal forbedre dyrevelfærden i landbruget. Samtidig er flere førende globale virksomheder begyndt at lytte.

McDonalds beslutning i 2015 om at sige farvel til buræg inden 2025 har givet genlyd, og flere hundrede amerikanske virksomheder følger nu efter, blandt andet Walmart, Nestlé og Starbucks. Dertil kommer en række europæiske virksomheder, for eksempel Danone, Nestlé, Aramark, Lidl og Sodexo.

Herhjemme har COOP (Irma, Fakta, Kvickly, Brugsen) og Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, Netto) sagt nej buræg. Det samme har Lidl, Aldi, Rema, Meny og Spar.

Flere EU-lande har lovgivet enkeltvist og punktvist imod bure. Det er derfor på tide at forbyde bure på én gang i alle EU-lande.

Hvad er European Citizens Initiative?

Det Europæiske Borgerinitiativ er EU-borgeres mulighed for at henvende sig direkte til EU-Kommissionen med en opfordring til lovgivning.

For at oprettet et borgerinitiativ skal syv borgere i syv forskellige EU-lande oprette initiativet og få det godkendt til underskriftsindsamling af EU. Initiativtagerne har derefter et år til at samle underskrifter.

Målet for et borgerinitiativ er at indsamles en million godkendte underskrifter, som samtidig overstiger minimumskravet i syv EU-lande. Så vil EU-Kommissionen være forpligtet til at mødes med initiativtagerne, sætte kravet på dagsordenen, tage officielt stilling til kravet og beslutte, om kommissionen vil imødekomme kravet med lovgivning.

Uanset hvad kommissionen beslutter, skal den give et officielt og begrundet svar, som skal oversættes til syv sprog. Initiativtagerne får samtidig direkte adgang til at præsentere kravet i Europa-Parlamentet.

Læs mere om Det Europæiske Borgerinitiativ og se, hvilke initiativer der tidligere er optaget, og hvordan det er gået dem.

Hvorfor skal jeg udfylde så mange informationer, når jeg underskriver?

Det er EU-Kommissionen, der har fastsat kravene til de informationer, der påkræves for at underskriften anerkendes som gyldig. Uden disse informationer kan underskriften altså ikke tælle med i Det Europæiske Borgerinitiativ End Cage Age – Ud af buret. 

I bund og grund handler det om at sikre, at det er en EU-borger, der skriver under, og at der ikke er snyd med underskrifterne. 

Kravene til informationer er godkendt af de enkelte landes myndigheder. I Danmark er det Indenrigsministeriet, der har stået for godkendelsen. 

Informationerne bliver sendt direkte til EU-Kommissionen uden om de enkelte organisationer. I World Animal Protection Danmark har vi dermed ikke adgang til oplysningerne. Vi må efterfølgende kun kontakte underskrivere, der i formularens første skridt udfylder e-mail og/eller telefonnummer og siger ja til at få opdateringer fra os.

Hvilke dyr er med i kampagnen?

Kampagnen omfatter læggehøner, kødkaniner, søer, vagtler, gæs og ænder. Fordelingen på lande er meget forskellige. For eksempel har Danmark, Tyskland, Spanien og Holland mange grise, mens Spanien, Frankrig og Italien har mange kaniner, og især Frankrig har mange ænder og gæs i bur (til blandt andet foie-gras).

Hvorfor er slagtekyllinger og slagtegrise ikke med?

Slagtekyllinger og slagtegrise opdrættes ikke primært i deciderede bure, men lider på mange andre måder i det industrielle landbrug.

For eksempel går kyllinger i tusindvis i store stalde/lader, hvor de ikke kan bevæge sig frit. De overfodres, holdes vågne og tvinges i det hele taget på alle måder til at vokse alt for hurtigt. Det giver dem problemer med ben, klør og meget andet.

Slagtegrise opdrættes ligeledes ganske vist i løsdrift, men er opstaldet meget tæt, Desuden halekuperes og kastreres de, de ligger i deres egen afføring og urin og lider under mange andre alvorlige velfærdsproblemer.

Hvorfor skal vi forsøge at få andre dyr ud af burene, hvis de ender i samme type løsninger som slagtekyllinger og slagtegrise i Danmark?

Når og hvis EU-Kommissionen lovgiver med et forbud mod bure til landbrugsdyr, skal de selvfølgelig specificere for eksempel pladskrav i de nye typer staldsystemer.

Erfaringsmæssigt omstiller markedet (for eksempel producenter af staldsystemer) sig hurtigt til ny lovgivning. Det er vigtigt at hjælpe markedet frem mod løsninger, der giver et reelt velfærdsløft til vores landbrugsdyr.

Der findes allerede alternativer med for eksempel staldsystemer til fri faring og diegivning. Den har producenter i Danmark gennem de sidste fire år kunnet søge støtte til at investere i.

Ligeledes findes der systemer, hvor for eksempel kaniner går i små grupper med plads til at bevæge sig rundt og med fast gulv. Tilsvarende er der systemer til læggehøner, hvor høns kan gruppere sig i små flokke og bevæge sig rundt, skrabe med mere.

Det er ændringer, som måske lyder af lidt – men det gør en kæmpe forskel for dyrene, at de kan bevæge sig frit rundt.

Hvor mange dyr drejer det sig om?

Compassion in World Farming har opgjort antallet af læggehøns, kaniner, søer, vagtler, ænder og gæs i bur i EU’s industrielle landbrug til i alt næsten 370 millioner – helt præcist 368.974.282.

Bagest i rapporten ’End the Cage Age. Why the EU must stop caging farm animals’ findes der en opgørelse for hvert enkelt land i EU samt England. Den viser antallet af de enkelte slags dyr i alt, samt hvor mange af dem der er bur.

Hvad er konsekvenserne for dyrene ved at være i bur?

Det har lige så store konsekvenser for dyrene, som det har for et menneskes sundhed et helt liv at være fastlåst uden mulighed for at strække armene, rejse sig helt op, endsige at røre sig.

Samtidig er dyrene oftest buret inde sammen med tusindvis af andre dyr. Det giver en ekstrem stresspåvirkning fra lyd og dertil utrolig dårlig luft på grund af blandt andet ammoniak fra urin og afføring.

Af samme årsager er den industrielle produktion stærkt afhængig af antibiotika, fordi sygdomme spreder sig meget nemt under disse epidemiske forhold.

Landbrugsdyrene er levende og sansende væsener med et sæt naturlige adfærdsmønstre og behov og højt udviklet social adfærd. Mange er også relativt intelligente, for eksempel. grise.

For et dyr er det ikke et leveværdigt liv at være spærret inde og ude af stand til at foretage sig noget som helst. Hele livet.

Mentalt udvikler dyrene stressadfærd, og fysisk går det udover knogler, muskler og hele dyrets helbred. For eksempel får søerne dybe skuldersår af at ligge fastlåst på betongulv, de får mavesår af stress samt manglen på grovfoder og beskæftigelse. Ifølge Miljø- og fødevareministeriet har over halvdelen af de danske slagtesøer mavesår.

Er Danmark bedre end andre lande?

Danmark er bedre på nogle områder. I Danmark har forbrugerne sammen med detailhandlen stort set sagt nej til buræg. I Danmark var kun 30 procent af æggene (målt i kg indvejet på pakkerier) buræg i 2017. Andelen af buræg har været faldene siden 2012.

De fleste buræg produceres især i Spanien, Polen, Frankrig, Italien og England.

Vi er langsomt ved at forbedre forholdene i svineproduktionen. I dag er søerne i de danske grisestalde ikke længere fastspændt hele deres liv.

Det næste skridt er at få søerne fri i farestalden, hvor de føder deres pattegrise. I en aftale fra 2014 gik danske landmænd ind på at arbejde for et mål om at frigive 10 procent af søerne ved diegivning.

Der er stadig langt igen for eksempel for slagtegrise, i kyllingeproduktionen og i forhold til at frigive af søerne ved faring. Men vi er et lillebitte hak bedre end nogle af de andre lande.

Til gengæld er et land som Sverige langt foran os på velfærd i produktionen af grise.

Hvor mange søer i EU lever i små bure?

På EU-plan farer 10,6 mio. søer i farebøjler, altså fastlåst i metalbøjler på et betongulv. Soen kan ikke vende sig, og pattegrisene dier gennem tremmer indtil fravænning ved 3-5 uger. Millioner af søer i EU holdes desuden i drægtighedsbokse og tilbringer dermed størstedelen af deres liv i små bure, hvor de ingen bevægelsesfrihed har overhovedet

Hvis søerne ikke skal ligge i farebøjler, lægger de sig så ikke på pattegrisene?

Der findes fint fungerende staldsystemer til fri faring og diegivning. Der er en række fordele ved disse systemer. Soen er for eksempel i bedre form til fødslen, selve fødslen forløber lettere, og soen giver mere mælk. Desuden er soen mere rolig, fordi hun kan vende sig og forholde sig til både mennesker og til sine pattegrise.

Desværre er den danske industrigris avlet til at få unaturligt store kuld på langt over 20 pattegrise. Det giver en del frustration for både so og pattegrise, når der kun er 14-18 dievorter. I de store kuld, er der typisk også flere svage små pattegrise, og de går nemmere til, når der er kamp om pladserne ved soens yver.

Desuden er der avlet efter store tunge søer og ikke efter adrætte søer med gode moderegenskaber. Det er den samme slags grise, der bruges i økologisk produktion, og begge steder kan man derfor se problemer med, at søerne er for tunge, har problemer med at rejse sig og lægge sig og i det hele taget at manøvrere udenom de uoverskueligt mange smågrise.

Det er altså racen og betingelserne snarere end den naturlige fri faring i sig selv, der giver problemer med dødelighed og ihjellagte smågrise i den industrielle produktion. Læs eventuelt mere på FreeFarrowing.org.

Det er desuden vigtig ikke kun at se på pattegrisene, når man sammenligner tal for dødelighed i svineproduktionen. Man bør forholde sig til den samlede dødelighed inden for de forskellige typer systemer, det vil sige også for søer og slagtegrise (dem, som dør, inden de er klar til slagtning).

I Danmark har vi en relativt høj dødelighed for søerne, der presses helt urimeligt i livet som fødemaskiner. Og det er alarmerende, at over halvdelen af alle de søer, der sendes til slagtning, har mavesår.

Hvordan forholder de danske svineproducenter sig til brugen af farebøjler?

Danske svineproducenter har kunne søge støtte til at (om)bygge farestaldene til løsgående søer i puljer på 25-50 millioner kroner årligt siden 2014. Støtten blev indført efter en aftale fra 2014 mellem producenter og regeringen. Her enedes man om et mål på, at 10 procent af de danske søer skal være frie ved diegivning i farestalden inden 2020.

De nye mærkningsordninger til dyrevelfærd for grise betyder også, at flere danske landmænd ønsker at løslade deres søer.

Danmark er altså så småt på vej, selvom langt de fleste danske søer desværre stadig farer i farebøjler.

Hjælper det overhovedet at få dyrene ud af burene, når de stadig for eksempel bliver kastreret, halekuperet, overfodret og unger tages fra moderen alt for tidligt?

Hvis landbrugsdyrene kommer ud af burene, løser det ikke alle problemer med dyrevelfærden i industrielt landbrug. Men det løser et meget stort og afgørende problem for dyrene. Ved at få dyrene ud af burene, kan de måske dermed kan få et bare nogenlunde leveværdigt liv. Det har de ikke nu.

Vi arbejder naturligvis fortsat på at løse de mange andre problemer med dyrevelfærden i landbruget.

Hvor mange kaniner, ænder og gæs bliver importeret fra EU-lande til DK?

I 2017 blev der importeret cirka 8.700 kaniner (eller harer) til Danmark primært fra Belgien, Frankrig og Monaco. Der blev importeret 20.200 foie-gras ænder og gæs primært fra Frankrig, Monaco, Spanien og Holland. Og næsten 670.000 slagteænder blev importeret primært fra Frankrig, Monaco og Ungarn.

Hvor er billederne af landbrugsdyr i bur taget?

Billederne stammer fra hele Europa. De og viser altså ikke kun danske landbrugsdyr, men også for eksempel fois-gras ænder fra Frankrig, kødkaniner fra Spanien eller søer i drægtighedsbokse i Ungarn. 

Vi lægger vægt på at vise, hvordan forholdene er for landbrugsdyr alle steder i Europa, fordi underskriftsindsamlingen er en opfordring til et samlet opgør med bure i hele EU.

Del i dit netværk:

Pinterest