Born to love

Hvad har ændret sig for dyrene i løbet af dit liv?

I den tid du har levet, er verden så blevet et bedre og tryggere sted for dyr? Eller er den blevet værre, fordi vi mennesker udnytter dem til underholdning og ødelægger deres levesteder?

Udforsk tidslinjen herunder og se, hvordan du kan være med til at give dyr et liv, der er værd at leve.

Født i 1950'erne

GrislingDanmark får en ny dyreværnslov, der fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og ikke må udsættes for vanrøgt, overanstrengelse eller andre former for unødig lidelse.

 

Bjørn i naturem

1950 + 1959 De to organisationer, der sidenhen ved en sammenlægning bliver til World Animal Protection, bliver grundlagt i hhv. 1950 og 1959. Dermed får dyrene en global stemme.

 

Mink i bur

1959 Op igennem 1950’erne stiger antallet af minkfarme i Danmark. I 1959 er der 2.473 minkfarme, hvor dyrene – der i naturen lever alene – holdes tæt sammen i små trådbure.

Født i 1960'erne

Tiger i underholdningsindustrien1962 Det er slut med at lade løver og andre rovdyr optræde i danske cirkus efter en ændring af dyreværnsloven. Dog må elefanter, søløver og zebraer stadig fremvise kunster i manegen.

 

Dovendyr i naturen1964 10.000 dovendyr, jaguarer, aber og andre dyr bliver reddet fra druknedøden i Surinam, efter at 2.300 km2 jungle bliver oversvømmet. Indsatsen ledes af den organisation, der senere bliver til World Animal Protection, og det er starten på tæt på 60 års arbejde med at hjælpe katastroferamte dyr.

 

Blåhval boltrer sig i havet

1966 Blåhvalen – det største dyr, der nogensinde har eksisteret – er tæt på at uddø efter hundrede års intensiv jagt. I 1966 bliver arten totalfredet. Blåhvalen er dog stadig truet den dag i dag.

Født i 1970'erne

Kalv der dier

1970 ’De fem friheder’ defineres og bliver toneangivende for dyrevelfærdslovgivning i Danmark og mange andre lande. Der er tale om frihed 1) fra sult og tørst, 2) fra ubehag, 3) fra smerte, skade og sygdom, 4) til at udtrykke normal adfærd og 5) fra frygt og lidelse.

 

Spækhuggeren Shamu

1971 Shamu – den fjerde spækhugger, der nogensinde er blevet indfanget fra naturen – dør i SeaWorld i San Diego efter seks års fangenskab. Ca. en tredjedel af alle verdens spækhuggere i fangenskab i dag ejes af SeaWorld. Flere studier viser, at dyrene lider under de unaturlige forhold i små, klorfyldte bassiner.

 

Tiger i naturen

1979 Dette er året, hvor den sidste Java-tiger bliver set, inden arten fra 1980’erne bliver betragtet som uddød. Også Bali-tigeren og den Kaspiske tiger er uddøde inden for de seneste 100 år. Foto: Nyonyofoto

Født i 1980'erne

Fritgående geder på en eng

1981 World Animal Protection (dengang WSPA) får rådgivende status i FN og senere – i 2013 – højeste rådgivende status. Siden da har organisationen på regelmæssig basis kunnet tale dyrenes sag i FN-systemet.

 

Brutal tyrefægtning

1985 Næsten 50 byer i Frankrig og Spanien indfører forbud mod tyrefægtning som konsekvens af World Animal Protections (dengang WSPA) kampagne mod denne brutale underholdningsform.

 

Fritgående gris i blomstereng

1989 Det danske økologimærke bliver indført. Danmark er i dag det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel i detailhandlen, og forbrugerne fremhæver bl.a. dyrevelfærd som årsag til at købe økologisk. Foto: Christian Andersen

Født i 1990'erne

Hund der leger på græsplæne

1991 Det Dyreetiske Råd bliver oprettet i Danmark, og samme år træder en ny dyreværnslov i kraft. Den fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe.

 

To bjørne der kysser

1992 World Animal Protection (dengang WSPA) starter arbejdet for at beskytte bjørne mod mishandling og udnyttelse. Siden da har organisationen været med til at redde tusindvis af bjørne fra et usselt liv i fangenskab og givet dem en ny tilværelse i beskyttede reservater.

 

Elefant på tur i skov

1997 WSPA Danmark, som i dag hedder World Animal Protection Danmark, bliver etableret. Ligesom resten af den internationale organisation arbejder den danske afdeling for at beskytte udsatte dyr over hele verden

Født i 2000'erne

Ko der kigger direkte

2005 Tusindvis af sultne, sårede og fordrevne dyr har akut brug for hjælp, da tsunamien i Det Indiske Ocean rammer Thailand, Indien, Indonesien og Sri Lanka. World Animal Protection (dengang WSPA) sætter ind med mobile dyrlægeklinikker og redningsaktioner, der hjælper tæt på 120.000 dyr i nød.

 

vestafrikansk sort næsehorn

2008 Det vestafrikanske sorte næsehorn bliver dette år kategoriseret som kritisk truet. Man kan dog ikke finde et eneste eksemplar i dyrenes sidste tilbageværende leveområde i Cameroun, og tre år senere bliver arten erklæret for uddød. Foto: Yathin S. Krishnappa

 

Marsvin der hygger sig

2009 EU indfører et forbud mod test af kosmetiske produkter på dyr, og dermed undgår mange marsvin, rotter, kaniner og mus at lide. Kosmetikforsøg med dyr er dog stadig tilladt i 80 % af resten af verdens lande.

Født i 2010'erne

Bjørn i lænker

2013 I 2013 er World Animal Protection (dengang WSPA) med til at sætte en endegyldig stopper for udnyttelsen af de mange dansebjørne i Indien, der med barske metoder er blevet trænet til at optræde. Næsten 400 bjørne får et nyt liv i beskyttede reservater.

 

Tyr skadet i tyrefægtning

2016 I 2012 indfører den autonome spanske region Catalonien et forbud mod tyrefægtning. Men året efter ophøjer den spanske regering tyrefægtning til kulturarv, og i 2016 erklærer forfatningsdomstolen derfor Cataloniens forbud for ugyldigt.

 

Elefanter ved vandhul

2019 De danske politikere vedtager et forbud mod elefanter og alle andre vilde dyr i cirkus efter pres fra World Animal Protection og andre organisationer. De sidste danske cirkuselefanter får et nyt liv med masser af plads i Knuthenborg Safaripark.

Født i 2020'erne

Grise hygger sig i hø

2021 Den nye danske dyrevelfærdslov anerkender, at dyr er sansende væsner, dvs. at de kan føle f.eks. glæde, frygt og stress. Loven fastslår, at dyr skal leve under forhold, hvor de i videst muligt omfang kan udfolde deres naturlige adfærd.

 

Fritgående høns

2021 EU-Kommissionen sætter gang i en dyrevelfærdsreform, der skal forbyde bure til grise, høns og andre landbrugsdyr. Det sker som en konsekvens af et europæisk borgerforslag, hvor World Animal Protection sammen med en lang række andre organisationer har indsamlet 1,4 mio. underskrifter.

 

Bjørn indsnuser naturen

2022 I 40 år har bjørne på sydkoreanske farme lidt under elendige forhold i små bure, fordi deres galde bruges i traditionel asiatisk medicin. Men efter pres fra World Animal Protection og lokale organisationer indgår regeringen og bjørnefarmerne i 2022 en aftale om et forbud, der træder i kraft 2026.

I dag…

Der er sket mange fremskridt i den måde, vi mennesker behandler dyr på. I World Animal Protection opnår vi med hjælp fra vores faste støtter både små og store sejre for dyrene år efter år.

Vi er en global organisation, der er involveret i lokalt dyrebeskyttelsesarbejde i omkring 50 lande og gennem FN rådgiver verdens regeringer om dyrevelfærd. Hver dag insisterer vi på at være en del af den positive forandring, hvad enten vi beskytter elefanter, bjørne og løver i reservater, køer, grise og høns i landbruget eller frie vilde dyr på Afrikas savanner, i Sydamerikas regnskove eller verdens oceaner.

Mange dyr verden over har dog stadig hårdt brug for hjælp, og der er lang vej endnu, før ingen dyr længere bliver truet, udnyttet eller mishandlet af mennesker.

Hvis du vil hjælpe dyrene, kan du gøre det her:

Støt dyrene nu