Hvorfor er dyr vigtige for dig?
Det har de altid været. Jeg er faktisk helt uforstående overfor dem, der slet ikke oplever dyr som betydningsfulde. Både når jeg tænker på vores jord som et stort økosystem, kan jeg se, hvordan dyr er totalt afgørende, men også som væsner, der oplever verden på en anden måde, har de kæmpe betydning. Og vi skal simpelthen behandle dem ordentligt. Det tapper nok helt ind i min medfølelsesside.
Hvorfor ville du gerne være Animal Protector?
For at gøre en forskel. Alle kan råbe højt, men hvis man ikke gør det på en gennemtænkt måde, er der ingen, der lytter. Det er mig en kæmpe ære.
Hvilken oplevelse med et dyr har haft stor betydning for dig?
Mange. Både de kæledyr jeg har haft gennem mit liv, katte, en ensom undulat (jeg vidste ikke, de skulle være to...) og hunde. Hvis man har haft glæden og ansvaret ved at have et kæledyr, ved man også, at det er små personligheder i anderledes kroppe. Og når jeg har været ude i naturen, både i Danmarks, men også på rejserne gennem mit liv. Jeg mødte blandt andet 'Lonesome George' på Galapagos. Han var den sidste kæmpeskildpadde af sin art. Grundet vi menneskers kynisme og ignorance. Det jo slet ikke til at bære - både set i det perspektiv at han ikke som væsen havde andre artsfæller at leve og opleve med, hvordan så sådan en sanser livet, men også set i et økosystematisk perspetiv. Det er jo fuldkommen forkert, når vi gang på gang udsletter arter! Hvad har vi dog gang i...
Instagram: instagram.com/mathildenorholt/
Mød vores andre Animal Protectors