Virkeligheden bag den hemmelige kyllingeopskrift

Virkeligheden bag den hemmelige kyllingeopskrift

Nyheder

For nylig kunne man på internettet læse, at hemmeligheden bag KFC’s særlige kyllingeopskrift – en blanding af 11 urter og krydderier – ved et uheld var blevet afsløret. Men kender du til den egentlige hemmelighed bag KFC’s imperium af stegt kylling?

Dette blogindlæg er skrevet af lederen af vores europæiske programafdeling, Emma Slawinski.

Internettet og medierne gik i selvsving, da de fik nys om, at en af fastfood-historiens mest legendariske og bedst bevogtede hemmeligheder muligvis var blevet afsløret.

I årevis har folk spekuleret på, hvad hemmeligheden bag KFC's særlige blanding af urter og krydderier er. Hvis du fjerner denne krydderiblanding, hvad er der så tilbage? Kylling. Og hvor kommer kyllingen fra? Ja, det er faktisk den egentlige hemmelighed. Vi ved det simpelthen ikke.

Alle kender til burhøns. Men hvad med slagtekyllinger?

De fleste mennesker kender ikke til de forhold, slagtekyllinger lever under. Der har især i de seneste år været meget fokus på velfærden for de æglæggende høns, men mange forstår ikke, hvor store lidelser slagtekyllingerne i den industrielle kyllingeproduktion gennemgår.

Vokser alt for hurtigt

De fleste af os forestiller os kyllinger, der går frit rundt, hakker og skraber i jorden og strækker deres vinger. Det er normal kyllingeadfærd. Men sådan lever størstedelen af de milliarder af kyllinger, der ender som mad på middagsbordet, ikke.

De fleste mennesker ville blive chokerede, hvis de vidste, at i den intensive industriproduktion lever en slagtekylling under seks uger, før den bliver slagtet.

Ved hjælp af genetisk udvælgelse har man fremavlet kyllingerne til at vokse så hurtigt, at deres knogler, hjerter og lunger ikke kan følge med. De sidder ned i beskidt strøelse, fordi deres ben gør ondt eller er deforme. En del dør af hjerteanfald eller opsvulmede hjerter, der ikke kan sende nok ilt til deres alt for store brystmuskler.

7 day old broiler (meat) chickens in a commercial indoor system

Ingen plads eller dagslys

I den intensive industriproduktion lever 20.000-30.000 kyllinger typisk sammen i store stalde med kunstigt lys. Det betyder, at kyllingestegen til søndagsmiddagen har mere plads i ovnen, end den havde, mens den var i live.

I mange af industriproduktionens haller er der intet for kyllingerne at foretage sig, intet naturligt lys, ingen plads til at skrabe, hakke eller sprede vingerne. Kyllinger sidder for det meste blot i deres egen afføring, og den høje koncentration af ammoniak ætser deres hud.

En slagtekylling fra den industrielle kyllingeproduktion er et unaturligt produkt, der ikke længere kan sammenlignes med en naturligt opdrættet kylling. Industrikyllingen er skjult fra offentlighedens blik, og dens korte liv er ikke værd at leve. For de allerfleste forbrugeres vedkommende er det denne kylling, der ender på tallerkenen.

Undersøg hvor din kylling kommer fra

Vi siger ikke, at du skal stoppe med at spise kylling. Det er trods alt en af de meste populære slags kød i verden. Men vi beder dig om at tage stilling til, hvor kyllingen på din tallerken kommer fra. Kyllinger var dyr, før de blev til kød, og de fortjener et liv, der er værd at leve. Lige nu er det desværre ikke tilfældet for milliarder af kyllinger.

Er den kylling, du spiser – uanset om den er stegt med 11 hemmelige krydderier, tilberedt i en wok eller bliver serveret i en burger– dyrevenligt produceret?

Sådan lever dyrene i det industrielle landbrug >>

Vil du vide mere