Vand til de tørstige heste i Malta

Vand til de tørstige heste i Malta

Nyheder

Snart rammer sommerheden Malta – og takket være underskrifter fra dyrevenner vil der i år være både vand og skygge til de 120 heste, der kører turister rundt i hestevogn i landets hovedstad.

Mange turister vælger en tur i hestevogn, når de besøger Valetta, Maltas historiske hovedstad. Men hestene er tørstige og dehydrerede.

I hele Valetta er der nemlig kun en eneste vandpost, hvor de kan drikke, og om sommeren kan temperaturen ryge op over 40 grader.

malta-incontext

Dyrevenner lagde pres på myndighederne

I oktober samlede vi derfor underskrifter ind for at lægge pres på Maltas myndigheder for at tilslutte og genetablere de vandposte rundt omkring i byen, der er ude af drift – og samtidig bygge flere skyggesteder til hestene, hvor de kan få et hvil fra den bagende sol.

25.000 dyrevenner bakkede op globalt, og det fik myndighederne til at lytte.

Nu får hestene vand og skygge

Maltas transportministerium lovede at følge vores anbefalinger om flere vandposte og læskure – og de er netop nu godt i gang med at følge op på deres løfter.

I alt vil der blive opsat eller genetableret 10 vandposte til hestene i Valetta og andre steder, hvor hestevognene kører rundt.

Netop nu er Maltas transportministerium i gang med at renovere det største læskur til hestene i Valetta. Her venter hestene i lang tid af gangen på passagerer fra krydstogtsskibe. Nu kommer der nyt tag på læskuret, så hestene kan stå i skyggen.

Vil du vide mere