Reuzenmiereneter struint door afgebrand gebied

Udbredt mistrivsel hos malkekøer, der fodres med Bovaer

Nyheder

Flere køer stopper med at æde, mistrives og bliver syge – en konsekvens af nyt lovkrav om, at konventionelle mælkeproducenter skal tilsætte Bovaer i foderet.

I dette efterår er mange danske mælkeproducenter begyndt at fodre deres malkekøer med det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer. Et stof, der ændrer koens naturlige fordøjelsesprocesser og nedsætter udledning af metan.

Målet er at gøre mælkeproduktionen mindre klimabelastende, og Bovaer er blevet udråbt som det mirakelmiddel, der skal få det til at lykkes.

”Problemet er, at man aldrig systematisk har undersøgt konsekvenserne for køernes dyrevelfærd, og fodring med Bovaer har længe været under mistanke for at påvirke køerne negativt. Og den mistanke er nu blevet til virkelighed! Flere mælkeproducenter indberetter om alvorlige problemer med køer, der mistrives og bliver alvorligt syge, efter at de er blevet fodret med Bovaer.”

Det fortæller Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver og ph.d. i dyreadfærd i World Animal Protection Danmark.

Det starter med køer, der mister appetitten og holder op med at æde og bliver syge, og ender i de mest alvorlige tilfælde med køer, der kollapser og må aflives.

Stop landmisbruget

Hasard med køernes sundhed og velfærd

”Det er en meget alvorlig og uacceptabel situation – især for malkekøerne, men også for de mælkeproducenter, der på grund af et lovkrav fortsat er forpligtet til at fodre deres køer med Bovaer, som gør deres dyr syge,” mener Pernille Fraas Johnsen.

Myndighederne har foreløbig meldt ud, at de undersøger sagen.

”Men en undersøgelse og en opfordring til at indberette alle tilfælde med køer, der mistrives og dør, ændrer jo ingenting. Problemerne forsætter ude i staldene, og endnu flere køer udsættes for unødige lidelser,” siger Pernille Fraas Johnsen og fortsætter:

”Det virker fuldstændig uholdbart, og den eneste rigtige løsning er øjeblikkeligt at sætte lovkravet om, at alle malkekøer skal fodres med Bovaer, i bero. Det skal udskydes, indtil vi har mere viden om, hvordan Bovaer påvirker køernes dyrevelfærd. Alt andet er at spille hasard med de danske malkekøers sundhed og velfærd – uanset at det sker i klimaets navn.”

Klimatiltag skal være på bekostning af dyrene

Der er allerede igangsat undersøgelser ved Aarhus Universitet, som forventes klar i 2028. I World Animal Protection opfordrer vi myndighederne at afvente resultaterne, før det genovervejes, om det ligefrem skal være lovpligtigt i Danmark at fodre alle konventionelle danske malkekøer med Bovaer.

Samtidig mener vi, at der skal arbejdes videre med at få flere køer ud på græs. Det har nemlig også vist sig at reducere klimabelastningen, samtidig med at det er godt for køernes velfærd.

”Lovkravet om fodring med Bovaer til malkekøer er et skrækeksempel på hvad der risikerer at ske, hvis nye klimatiltag indføres uden at have gennemført systematiske og uafhængige undersøgelser af konsekvenserne for dyrenes velfærd,” siger Pernille Fraas Johnsen og slutter:

”Hensynet til klimaet er vigtigt, men må aldrig ske på bekostning af hensynet til dyrene. Dyrevelfærd skal som minimum tages med i ligningen, når der indføres nye klimatiltag i den animalske husdyrproduktion. Ellers risikerer vi at se endnu flere dyr, der bryder sammen og kollapser.”

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning i landbruget:

Skriv under

En so og hendes pattegrise hygger i stalden.

Kæmp for en ny retning for landbruget

Stop landmisbruget

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at dyrene i landbruget skal have god plads i stalden, adgang til det fri og mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd.

Skriv under
To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her
Vil du vide mere