Snart slippes tyrene løs i Pamplona

Snart slippes tyrene løs i Pamplona

Nyheder

San Fermin-festivalen i Pamplona er et stort tilløbsstykke – ikke mindst blandt mange turister. Men festivalen er en blodig affære, hvor seks tyre hver dag bliver jaget gennem gaderne og om aftenen mister livet i tyrefægtningsarenaen.

For nyligt fejrede vi, at Valencia nu har sluttet sig til rækken af spanske byer, der har forbudt de brutale ”ildtyre”-festivaler. Men der er stadig tusindvis af tyre og andre dyr, der hvert år bliver mishandlet og dræbt under festivaler og i tyrefægtningsarenaer i Spanien. 

En af disse festivaler lige på trapperne. Det er den årlige San Fermin-festival, der bliver afholdt i Pamplona. 

Hver dag dør seks tyre under San Fermin

Fra den 7.-14. juli bliver seks tyre hver dag tvunget til at løbe gennem smalle gader og stræder med en skrigende folkemængde i hælene. Tyrene glider og falder på de glatte brosten, men bliver øjeblikkeligt drevet videre ved hjælp af spidse stave og strømpistoler. 

Om aftenen bliver de samme tyre pint i tyrefægtningsarenaen for at underholde publikum. Tyrene bliver stukket med spyd og lanser i op til 20 minutter, inden matadorerne giver de udmattede tyre et sværd i nakken. Nogle gange drukner tyren i sit eget blod. Andre gange er den stadig i live, mens dens blodige krop bliver slæbt ud af arenaen og kørt til slagteriet.

Mishandlingen skal stoppes

Vi arbejder for at få stoppet dyremishandlingen på festivaler og i arenaer i Spanien, blandt andet i samarbejde med den spanske organisation La Tortura No es Cultura og den internationale organisation CAS International

I løbet af første halvår af 2016 har flere og flere spanske byer sagt stop for mishandling af tyre og andre dyr på de traditionelle festivaler. Men der er et godt stykke vej igen, før vi helt får stoppet dyrplageri i traditionens navn.

Vi indsamler netop nu underskrifter, som vi i september aflevere til de politiske ledere i Spanien. Med underskrifterne i ryggen vil vi lægge pres på politikerne for at få dem til at forbyde den brutale dyremishandling.

Vil du vide mere