Taiwan proíbe o consumo de carne de cachorro e gato

Snart kan det være slut med hundekød i Sydkorea

Nyheder

Hundekødsfarme, hundeslagterier og salg af hundekød kan snart blive fortid i Sydkorea, hvis nyt lovforslag bliver vedtaget.

Topfoto: Hundkødsfarm i Sydkorea. Korean Animal Welfare Association (KAWA)

En sydkoreansk politiker har fremsat et lovforslag, der skal gøre en ende på landets hundekødsindustri. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det for fremtiden være ulovligt at avle og slagte hunde, for at mennesker kan spise dem.

Hundekødsfarmere vil få hjælp til at omlægge til andre erhverv.

”Dette kan blive et historisk øjeblik for dyrevelfærden. Der er lige nu omkring en million hunde, som bliver intensivt avlet på farme i hele Sydkorea, og de lever typisk under ekstremt dårlige forhold,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig i World Animal Protection Danmark.

En nylig meningsmåling viser, at kun lidt over 10 % af sydkoreanerne spiser hundekød, og at et flertal blandt landets befolkning bakker op om et forbud.

Sydkoreansk marked med hunde til salg for deres køds skyld.

Sydkoreansk marked med hunde til salg for deres køds skyld.

Kina bør følge trop og forbyde hundekød

”Hvis Sydkorea forbyder hundekødsindustrien, vil det sætte ekstra fokus på de lande, der stadig tillader denne grusomme praksis – særligt Kina,” siger Stephanie Kruuse Klausen og fortsætter:

”Nogle byer i Kina har allerede indført forbud mod at spise hundekød, herunder Shenzhen og Zhuhai. Vi håber, at andre byer vil følge trop og udfase hundekød. Det vil både stoppe den frygtelige dyremishandling og være til gavn for folkesundheden. Den brutale hundekødsindustri bør hører fortiden til.”

Læs også: Kinesisk by indfører forbud mod at spise hunde og katte

Vil du vide mere