Kænguruer i naturen

Slut med kængurulæder i fodboldstøvler

Nyheder

Adidas følger i kølvandet på Nike, New Balance og andre store brands og stopper endegyldigt med at bruge kængurulæder i fodboldstøvler.

Vi og andre dyrebeskyttelsesorganisationer har i årevis presset på for at få store sportsbrands til at stoppe brugen af kængurulæder i deres fodboldstøvler. Nike, New Balance og Puma har de seneste år droppet kænguruskindet.

Adidas giver nu efter og udfaser al brug af kængurulæder. Det annoncerede de torsdag ved et aktionærmøde.

Dyr skal ikke lide for modens skyld

”Som modebrand har man et ansvar for at træffe etiske og mere bæredygtige valg. Derfor glæder det os, at Adidas nu stopper brugen af kængurulæder i deres sko. Der findes i dag innovative alternativer med samme ydeevne, og ingen dyr bør lide for fodtøj eller mode. Den smerte og død, kænguruer udsættes for i modens navn, er helt uforsvarlig,” siger Stephanie Kruuse Klausen, programansvarlig i World Animal Protection Danmark.

Modebranchen har de seneste år vendt sig mod den brutale jagt på kænguruer, som foregår om natten, hvor kænguruer jages og skydes. Skindet bliver eksporteret rundt om i verden, hvor det bruges til fodboldstøvler og andre lædervarer.

"Det er svært at forstå, at millioner af vilde kænguruer stadig bliver jaget og dræbt, hvor de, der overlever, efterlades med alvorlige skader – bare for deres skind og kød. Ingen dyr bør lide, for at vi kan gå i smart fodtøj. Derfor er det virkelig positivt, at Adidas nu tager ansvar og dropper kængurulæder. Det viser, at man sagtens kan være med på moden uden at gå på kompromis med dyrevelfærden,” siger Stephanie Kruuse Klausen.

Læs også: Australsk modeuge siger nej til udnyttelse af vilde dyr >>

To elefanter gnubber snabler i Sappraiwan Elephant Sanctuary (SES) i Thailand.

Sig ja til at være en dyrevenlig turist

Pas på dyrene, når du rejser

Vær med til at mindske efterspørgslen på underholdning med dyr på feriedestinationer. Vi hjælper vi dig godt på vej ved at sende dig inspiration og tips til ansvarlige, dyrevenlige oplevelser – og til hvad du absolut skal undgå!

Ja, jeg er dyrevenlig
To bjørne bjørne slås for sjov

Få seneste nyt om dyrene

Følg med

Vores nyhedsmail holder dig opdateret om dyrebeskyttelse, vores indsatser og måder, du kan hjælpe dyrene på.

Tilmeld her