Multiresistente bakterier på julebordet
Nyheder
Gris til jul? Hver anden gang du åbner en pakke med medister eller svinekam, er der MRSA med i købet. Multiresistente bakterier kan forvandle en simpel halsbetændelse til en livstruende infektion. Men myndighederne griber ikke ind, selvom kuren er kendt: Bedre dyrevelfærd i grisestalden.
I dag dør 700.000 mennesker på verdensplan af uhelbredelige infektioner med multiresistente bakterier. I 2050 vil det tal anslået være vokset til 10 millioner. Det er to millioner mere end det forventede antal af dødsfald som følge af kræft.
Vores nye rapport afslører, at der i tre landes supermarkeder – i henholdsvis Brasilien, Thailand og Spanien – er fundet multiresistente bakterier i kødet i køledisken.
De multiresistente bakterier er en global krise, og Danmark er en del af problemet – for vi eksporterer MRSA til resten af verden. Ved Fødevarestyrelsens screening i 2016 var den multiresistente stafylokok MRSA i 88 % af de danske slagtegrise. I 2017 eksporterede Danmark to millioner ton svinekød og 14 millioner levende smågrise.
MRSA i halvdelen af svinekødet i køledisken
Sidste gang Fødevarestyrelsen kiggede efter i de danske supermarkeders kølediske – i 2016 – var der MRSA i 48 % af de konventionelle kød. Hver anden gang en dansker lægger svinekød i indkøbsposen, er der altså MRSA med hjem.
Myndighedernes svar på den skræmmende melding var en kort nyhed, der fortalte, at man ikke bliver syg af at tilberede eller spise kød med MRSA, hvis bare køkkenhygiejnen er i top. Men god køkkenhygiejne stopper ikke spredningen af de bakterier, der truer de mest sårbare over for smitte: De spæde, de ældste, de syge, de nyligt opererede.
Synderen er overforbrug af antibiotika
Det er overforbrug af antibiotika, der skaber multiresistente bakterier som MRSA. Og vi har længe vidst, hvor det især finder sted: Nemlig i den konventionelle svineproduktion.
DANMAP laver opgørelser over antibiotikaforbrug og resistente bakterier i Danmark. Opgørelserne viser år efter år, at landbrugets forbrug af antibiotika til dyr langt overgår den mængde, der bruges til at behandle mennesker. Faktisk er det dobbelt så stort.
For tidligt afvænnede pattegrise giver overforbrug af antibiotika
Problemet skyldes dårlig dyrevelfærd i grisestaldene, hvor langt det meste antibiotika gives til pattegrise. I det konventionelle landbrug bliver pattegrisene taget fra soens mælk efter bare tre, højst fire uger. På det tidspunkt er deres immunforsvar og maver på ingen måde i stand til at klare sig selv.
Ifølge DCA – nationalt center for fødevarer og jordbrug, Aarhus Universitet – bliver en konventionel fravænningsgris behandlet med antibiotika fem gange, fra den bliver vænnet fra og indtil den er 12 uger gammel.
I naturen er overgangen fra somælk til fast føde glidende, og grisene er først fravænnet endeligt efter 15-17 uger. I økologisk produktion fravænnes pattegrise først efter syv uger, hvilket tydeligt afspejles i antibiotikaforbruget. Konventionelle fravænningsgrise får 20 gange mere antibiotika end økologiske fravænningsgrise.
Supermarkederne kan gå forrest
Mere mor-tid i grisestalden er et helt rimeligt krav at stille til vores producenter af fødevarer – og til de supermarkeder, som har langt den største indflydelse i kæden fra grisestald til spisebord.
Vi bør opfordre supermarkederne til at gå forrest, fordi de kan. De tog buræg af hylderne. De kan også tage multiresistente bakterier ud af køledisken.
Myndighederne tager ikke ansvar. Derfor må vi selv kræve et opgør med de livstruende bakterier ved kilden, nemlig i grisestalden hos de alt for tidligt fravænnede pattegrise. Det kan betyde forskellen på liv og død for mennesker i hele verden – og en stor forskel for grisenes velfærd.
