Mange danske søer står i op til 5 uger i små enkeltbokse i drægtighedsstalden.

Livet som fødemaskine

Nyheder

I det industrielle landbrug behandles søerne knap nok som levende væsner, men som avlsmaskiner, der skal levere flest mulige grise på kortest mulig tid. Læs om den barske cyklus for de danske avlssøer.

Topfoto: Steen Drozd Lund/Polnature/Ritzau Scanpix

Fra en so bliver drægtig første gang ca. 11-12 måneder gammel, kører hendes liv i en fast cyklus: Hun insemineres, føder (farer) sine pattegrise, og når pattegrisene bliver fravænnet alt for tidligt, gentages det hele igen. 

Ugevis i mikroskopisk boks

Europæiske søer lider bag tremmer

Søer i enkeltbokse. Foto: Erik Thomsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

I de danske grisestalde kører produktionen af pattegrise som på samlebånd. Når avlsmaskinen – soen – er i brunst, bliver hun insemineret. Hun er drægtig i ca. 116 dage, inden hun føder (farer). 

I stalde, der er bygget før 2015, er det indtil 2035 lovligt at fiksere soen i en lillebitte enkeltboks i den første del af cyklussen. Her risikerer hun at stå i op til 5 uger.

I den lille boks kan soen næsten ikke bevæge sig, og hun har så godt som ingen muligheder for at udføre naturlig adfærd. Det er den rene mishandling for intelligente og sociale dyr som grise.

Fastlåst mellem metaltremmer

Europæiske søer lider bag tremmer

Søer fastspændt i farebokse. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

I ugen op til, at soen føder (farer) og i de 3-4 uger, mens pattegrisene dier, fikseres hun typisk i farebøjler. Her kan hun ikke vende sig og knapt nok bevæge sig, hun kan ikke følge sit instinkt til at bygge rede, og hendes pattegrise må die gennem tremmer. 

Farebøjlen frarøver soen og hendes pattegrise enhver mulighed for at være naturligt sammen. Det er ekstremt stressende for soen at være fastspændt, og hun kan få dybe skuldersår af at ligge på det hårde gulv.

Ammesøer holdes fikseret endnu længere

Europæiske søer lider bag tremmer

De meget store kuld fører til, at flere grise fødes små og svage. Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Søerne i den industrielle produktion er avlet til at få unaturligt store kuld, som de ikke kan tage sig af. En dansk so kan få op til 20 pattegrise pr. kuld, men har kun 14-16 dievorter. Derfor er man nødt til at bruge ammesøer, for at alle pattegrisene kan få mælk. 

Ammesoen får dermed forlænget sit ophold i den trange fareboks i yderligere 3 uger, fordi hun skal levere mælk til de overskydende grise. 10-15 % af søerne bruges som ammesøer.

Cyklussen starter forfra – eller slutter brat

Europæiske søer lider bag tremmer

Avlssøer bliver typisk ikke mere end 4-5 år gamle, før de er udslidte.

Når soens pattegrise er fravænnet, sendes hun tilbage til 'startposition', og cyklussen starter forfra. En so får i gennemsnit 2,3 kuld pattegrise om året, så hver enkelt cyklus tager omkring 5,2 måneder/21 uger. 

Soen bliver dog kun ’genstartet’ som avlsmaskine, hvis hun stadig kan holde til det, og hun leverer store nok kuld. Ellers sendes hun til slagt.

For at opretholde en effektiv produktion anbefaler man i landbruget, at soen leverer 5-8 kuld grise – men de færreste når at få 8 kuld. Efter 3-4 kuld begynder soen nemlig at få færre levende grise pr. kuld, og så er det et spørgsmål om tid, før hun sendes på den sidste rejse mod slagteriet.

Hjælp os med at stoppe den brutale livscyklus for de danske søer og kæmpe for en ny retning for landbruget:

Skriv under

Vil du vide mere