Landbruget er ved at miste troværdigheden

Debatindlæg af Esben Sloth, kampagnechef World Animal Protection Danmark

Det danske landbrug er ved at underminere tilliden til sig selv. Senest har Landbrug & Fødevarer blankt erkendt, at de ikke kan leve op til de aftaler, de selv har indgået om at reducere antallet af døde pattegrise i den konventionelle danske svineproduktion.

I 2014 indgik organisationen en aftale om at 8,7 mio. døde smågrise årligt var for meget, og at det tal skulle ned. I dag er tallet ikke faldet, men derimod steget. Til 9,7 mio.

Det svarer til 26.500 døde pattegrise hver eneste dag i Danmark.

I dag kalder Christian Fink Hansen, der er sektordirektør i L & F, den aftale, han selv var en del af, for ‘urealistisk’. 

Samtidig har landbrugsdirektøren, der selv er storbonde udi svineproduktion, den frækhed at klage over, at hans magtfulde organisation blev udsat for ‘et massivt politisk pres’, da den frivillige aftale blev indgået, og når han bliver spurgt, vil han ikke engang sætte nye tal på landbrugets indsats.

Det har fået både SF, Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at varsle alvorlige samtaler og samråd med landbrugets minister Rasmus Prehn. 

Men de skuffede politikere bør grave dybere og lære af historien og de brudte løfter, som saboterer deres politiske mål.

Det er nemlig ikke første gang, landbruget ikke overholder den samfundskontrakt, de frivilligt har indgået med befolkningen. Heller ikke aftalen om reduktion af fikserede søer i farebokse har de været i stand til at overholde:

I den handlingsplan, hvor landbruget ville nedbringe pattegrisenes dødelighed, lovede de også, at antallet af søer, der var fri for tremmer i dieperioden, skulle øges til bare 10 %.

Heller ikke den aftale har landbruget overholdt. 

Sidste år var der kun etableret lidt mere end 6.000 løsdriftstier på danske svinebrug mod et lovet antal på 26.000. Det svarer til en forøgelse på mindre end 2,5 %.

Stop landmisbruget

Landbruget har heller ikke været i stand til at overholde den frivillige plan om kvælstofreduktion, som de indgik to år senere i 2016.

Ifølge aftalen, der var en del af den daværende landbrugspakke, skulle de danske landmænd spare naturen for 2.450 ton kvælstof. Men de sviner stadig vores fælles natur til, selvom de lovede at skrue ned for deres udslip.

I 2021 er der kun planlagt frivillige reduktioner på 719 ton, og i allerbedste fald nås en reduktion på 1.500.

Og samtidig fortsætter den ukontrollerede vækst, som om vi stadig befandt os i forrige århundrede.

Højere, hurtigere, stærkere.

Det er næsten som Olympiaden. Dog med den væsentlige forskel, at deltagerne ikke er blevet spurgt, om de har lyst til at deltage i konkurrencen.

For konsekvenserne af øget vækst er ikke til at tage fejl af og burde få alle alarmklokker til at ringe:

Når der fødes flere grise, er der ikke patter nok til at give ungerne mad, risikoen for sygdomme stiger, ligesom kampen om pladserne gør. 

Sådan er det også under mere naturlige forhold, men her er det altså mennesker, der er herrer over processen, og derfor må vi påtage os ansvaret og se realiteterne i øjnene.  

Og netop dét kniber for landbrugets ledelse.

Pengene vil de gerne have, men omkostningerne for dyr og natur, taler de knap så højt om:

• Større dødelighed.
• Mere forurening.
• Vedvarende belastning af klimaet.

Og så har vi ikke engang nævnt faren for resistens og den potentielle risiko for nye pandemier hos tætpakkede husdyrbesætninger. 

Den nuværende kurs er potentielt skadelig for både dyrevelfærd, miljø, klima og folkesundheden og strider endda mod bedre vidende. 

Turbo på væksten af grise og kyllinger fører til øget dødelighed, flere skader, og dårligere livskvalitet for dyrene.

Stop landmisbruget

Kun landmændene og deres lobbyister er vindere, mens samfundet endnu engang må holde for, og det er efterhånden spørgsmålet, hvor lang tid befolkningen vil finde sig i, at landbruget springer over, hvor gærdet er lavest. 

Tallene viser nemlig også, at mens resten af samfundet skruer ned, så skruer landbruget op.

Det intensive landbrug har øget sit C02-udslip fra 15,6 megaton (MT) i 2010 til 15,8 i 2020. 

Samtidig er resten af samfundet gået den modsatte vej og har reduceret væsentligt: Fra 65,75 MT i 2010 til 43,83 sidste år.

I dag står landbruget for 36 % af det samlede udslip, og endnu mere alarmerende ser det ud, når Danmark ifølge den officielle fremskrivning runder 2030. Her vil landbruget være ansvarlig for hele 62 % af det CO2-udslip, landet maksimalt må have på det tidspunkt ifølge klimaloven.  

Vi kan ikke være tjent med, at landbruget smyger sig udenom ved ikke at yde deres, og at de samtidig løber fra deres ord. 

Det er en bombe under tilliden til deres eget erhverv, og de løfter politikerne giver befolkningen.

Landbrugets modvilje overfor forandringer, der kan bidrage positivt til dyrevelfærd og miljø- og klimaforbedringer, kalder nu på politisk handling og stram styring. Frivilligheden har desværre spillet fallit, og tålmodigheden er brugt op.

Det er på høje tid, at der stilles bindende lovmæssige krav, og det kan passende kobles på de igangværende forhandlinger, der genoptages i næste uge (uge 33).

Herfra forventer vi, at aftalerne som minimum bliver overholdt, og at landbruget står ved deres ord. 

Samfundskontrakten skal fornyes, og den skal som minimum overholdes til punkt og prikke.

Hjælp os med at kræve en ny retning i landbruget:

Skriv under