Gør grisene glade
Nyheder
”Hvis du giver soen god plads, lader hende bygge rede og ikke spænder hende fast i metalbøjler, så skal hun nok passe godt på sine unger.” Vores griseekspert Sarah Ison er ikke i tvivl om, hvor der skal sættes ind i svineproduktionen.
Sarah Ison har en passion for grise. Hun er internationalt anerkendt forsker, seniorrådgiver for vores globale arbejde med landbrugsdyr – og har brugt de sidste 12 år på at studere grises adfærd.
Nyfødte pattegrise tager deres første skridt ud af grisehytten. Disse grise har masser af plads og adgang til det fri året rundt. Foto: Johanne Gabel, Hellehuses Haver
Befri søerne
Sarahs kæphest er manglen på plads hos grisene i den industrielle produktion. Ikke mindst ser hun et stort problem i drægtighedsbokse, som avlssøer mange steder i verden tilbringer det meste af deres liv i, og i farebokse, som også bruges i Danmark.
I en fareboks er soen spændt fast med metalbøjler, både mens hun føder, og i de følgende uger når pattegrisene dier hos hende. Hun kan ikke vende sig eller være naturligt sammen med sine unger.
En so fastspændt i fareboks.
”Det er ekstremt stressende for søerne, og det forhindrer dem i at følge deres naturlige instinkter. Det er ganske enkelt ikke i orden, og det skal vi have stoppet – på verdensplan,” fastslår Sarah.
Når mor og unger kan knytte bånd
Når søer har pladsen og friheden til det, opfører de sig helt anderledes.
“I naturlige omgivelser søger soen stille og metodisk efter et beskyttet sted væk fra flokken. Hun graver en hulning i jorden og bygger sin rede der. Under fødslen ved hun præcis, hvad hun skal gøre, selv hvis det er første gang for hende.”
Soen her er søgt udenfor, så hun kan ligge køligt i skyggen, mens grisene dier. Foto: Johanne Gabel, Hellehuses Haver
Som en del af Sarahs forskning har hun observeret alternative systemer, hvor søerne kan bevæge sig frit omkring.
”Disse systemer tager hensyn til søernes adfærd og biologiske behov, og de fungerer rigtig godt. Søerne er helt tydeligt meget mere veltilpasse. De kan bygge reder. De kan passe på deres pattegrise og knytte bånd til dem. Pattegrisene vokser bedre, og de har mere plads til at lege og bevæge sig på.”
Glade grise bider ikke i haler
Grise er intelligente dyr, der har behov for noget at beskæftige sig med for at trives.
Grise elsker at undersøge deres omgivelser. Foto: Johanne Gabel, Hellehuses Haver
”Grise er utroligt nysgerrige,” siger Sarah. ”De kan lide at undersøge og tygge i ting, og de elsker at lege. Derfor gør det mig også så trist, at de ofte intet kan foretage sig i den industrielle produktion. Så begynder de i stedet at opføre sig unormalt ved at bide hinanden i halerne.”
Sarah forklarer, at halebidning ofte bliver fejltolket som aggression, selvom det faktisk er et tegn på pladsmangel, kedsomhed og frustration. Fordi grisene ikke har andet at beskæftige sig med, begynder de at lege med hinandens haler, og det kan ende rigtig grimt med alvorlige bidskader.
”Man burde i stedet gøre grisenes liv mere interessante ved at give dem noget at undersøge, rode og grave i. Det giver gladere grise, som også er lettere at håndtere.”
Optimistisk på grisenes vegne
Sarah Ison på besøg på en svinefarm i EU.
Det kan virke som en enorm opgave at forsøge at forbedre livet for milliarder af grise. Men Sarah siger, at hendes job giver hende mange gode oplevelser. Hun mindes for eksempel et besøg på en stor industrifarm i Kina, der samarbejder med os om at give grisene et bedre liv.
”Grisene legede og havde masser af plads. Stalden var godt oplyst, og solen skinnede ind. Der var behageligt at være, og det var let at trække vejret. Ned fra loftet hang der genstande, som grisene kunne beskæftige sig med, og søerne gik i løsdrift. Jeg er optimistisk, når det gælder Kina. Den yngre generation er meget interesseret i dyrevelfærd – og det er dem, der er fremtiden.”
Sarahs mål er at få svineindustrien, regeringer og forbrugere til at se verdens 1,4 milliarder produktionssvin som det, de er: Levende, sansende væsner, der fortjener et godt liv.
Foto: Johanne Gabel, Hellehuses Haver