Kongepytoner lider under handlen med eksotiske kæledyr. Foto: R. Andrew Odum / Getty Images

”Fem store” og ”fem små”: Den lovlige udnyttelse af Afrikas vilde dyr

Nyheder

Ny rapport: Disse afrikanske dyrearter lider mest i den lovlige, globale handel med vilde dyr.

Topfoto: R. Andrew Odum / Getty Images

Den globale efterspørgsel på de ikoniske vilde dyr, der har hjemme på det afrikanske kontinent, truer mange arters overlevelse. Den er desuden skyld i, at hundredtusinder af dyr lider.

Vores nye rapport afdækker, hvilke ”fem store” og ”fem små” dyrearter, der er i størst fare.

Millioner af dyr bliver handlet med

Afrika udgør en skattekiste af biodiversitet – men de vilde dyr er truede. Vores rapport afslører, at fra 2011-2015 blev der lovligt handlet med omkring 2,7 mio. afrikanske dyr

Tallet afspejler top-5 blandt hhv. ”store” og ”små” dyr, der enten tages fra naturen eller avles på kommercielle farme for deres skinds skyld, eller fordi de kan sælges som eksotiske kæledyr.

De ”fem store” arter, der er mest efterspurgte pga. deres skind, og som sælges lovligt, er:

  • Nilkrokodille
  • Afro-australsk pelssæl
  • Hartmanns bjergzebra
  • Afrikansk elefant
  • Flodhest

De ”fem små” arter, der er mest efterspurgte som eksotiske kæledyr, og som sælges lovligt, er:

  • Kongepyton
  • Gråpapegøje
  • Kejserskorpion
  • Leopardskildpadde
  • Steppevaran
1024888

En leopardskildpadde. Foto: DeAgostini / Getty Images

Legaliseret dyremishandling 

Rapporten indeholder en række foruroligende afsløringer af, hvad der foregår helt lovligt:

  • Nilkrokodiller bliver avlet intensivt, blot for at blive slagtet og flået, så deres hud kan laves til læder. Fra 2011-2015 blev der i gennemsnit eksporteret over 189.000 nilkrokodille-skind om året.
  • Tusindvis af afro-australske pelssælunger fra Namibia bliver hvert år drevet sammen, slået med køller og kvalt ihjel. Voksne sæler bliver skudt eller slået med køller, og nogle gange bliver de flået levende.
  • Elefanter bliver dræbt for deres stødtænder og huds skyld. Pga. deres størrelse er der ingen garanti for, at de dør uden lidelser. Kugler, der ikke rammer præcist, kan være skyld i en langtrukken og smertefuld død.
  • Kongepytonen er det dyr, der i levende tilstand bliver handlet mest med. Alene fra 2011-2015 blev der eksporteret mere end en halv mio. kongepytoner. De fleste blev sendt til USA, hvor de kommer til at leve i glasterrarier resten af deres liv.
  • Tusindvis af gråpapegøjer blev eksporteret for at blive solgt som eksotiske kæledyr. Fra 2011-205 blev der eksporteret i alt 289.006 gråpapegøjer. Papegøjerne udsættes for betragtelige lidelser under tilfangetagelsen, transporten og livet i fangenskab.
1024893

En fangst af ulovlige stødtænder. Foto: Digital Visions

Vores seniorrådgiver i arbejdet med vilde dyr, Neil D’Cruze, er forfærdet over omfanget af handlen og de lidelser, dyrene udsættes for:

”Det kan godt være, at det er lovligt at handle med dyrene på den måde – men det betyder ikke, at det er i orden. Der er tale om vilde dyr, ikke fabriksproducerede varer. Hvordan er vi endt her, hvor vi grådigt udnytter dyr for vores egen fornøjelses skyld?”

Vilde dyr bør ikke være handelsvarer

”Afrikas unikke dyreliv er blevet gjort til en handelsvare. Dyrene udnyttes for pengenes skyld, uden at nogen fuldt ud forholder sig til deres velfærd eller arternes bevarelse,” siger Tennyson Williams, der er direktør for vores afrikanske kontor. Han fortsætter:

”Men sådan behøver det ikke at være. I det internationale samfund og de afrikanske nationer kan vi vælge at samarbejde om at beskytte de vilde dyr. Eller vi kan vælge at tillade, at den grusomme udnyttelse fortsætter – indtil det er for sent at vende udviklingen.”

Kan det kaldes et liv?

Vi har netop udgivet den nye rapport og samtidig lanceret en global kampagne, der sætter fokus på de mange måder, mennesker udnytter og mishandler vilde dyr.

Se filmen:

Læs rapporten

Vil du vide mere