Farvel til vilde dyr, goddag til storproducerende landbrugsdyr
Vilde dyrs levesteder ødelægges for at dyrke soja til kyllinger, der vokser så hurtigt, at de kan få alvorlige helbredsproblemer, og til køer, der ville blive ’malket til døde’ uden det proteinrige foder.
Malkekøer har i dag svært ved at få nok næring fra græs. De er derfor helt bogstaveligt i fare for at blive ’malket til sultedøden’, hvis de ikke får ekstra proteinkoncentrat.
Kyllinger, grise, høns og køer i det industrielle landbrug bliver avlet til at vokse hurtigt, føde store kuld, lægge mange æg eller producere så meget mælk som muligt. For at dyrene kan yde maksimalt, får de foder med soja, som har et højt indhold af letfordøjelige proteiner.
For at producere soja nok til de mange milliarder dyr i det industrielle landbrug bliver enorme og unikke sydamerikanske økosystemer ryddet. Dermed mister dyr som jaguaren, hyacintaraen og den brasilianske kæmpeodder deres hjem.
Læs også: Vilde dyr bliver brændt levende for profittens skyld >>
Turbokyllinger
Hurtigtvoksende kyllinger – de såkaldte turbokyllinger – er fremavlet til at nå deres fulde slagtevægt tre gange hurtigere end tidligere, nemlig på kun 35-42 dage. Den voldsomme vækst kan give kyllingerne store helbredsproblemer, bl.a. ledskader og deforme ben, hudproblemer samt overbelastede hjerte og lunger.
Der er da også relativt en høj dødelighed blandt turbokyllinger, og det går i høj grad ud kyllingernes livskvalitet, at de ofte har smerter og svært ved at bevæge sig omkring, fordi deres ben knapt kan bære deres egen vægt.
Langsomt voksende racer har ikke brug for samme høje proteinindhold som turbokyllingerne og behøver ikke at blive fodret med lige så meget soja. Så selvom de lever længere og sammenlagt har brug for mere foder i løbet af deres liv, kan deres samlede fodermængde derfor alligevel have et lavere miljøfodaftryk.
Malkekøer
Pga. fremavlen af køer, der producerer mest muligt mælk, har malkekøer i dag svært ved at få nok næring fra græs. De er derfor helt bogstaveligt i fare for at blive ’malket til sultedøden’, hvis de ikke får ekstra proteinkoncentrat, der typisk har soja som hovedingrediens.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at udvælgelsen i avlen efter højt mælkeudbytte er skyld i helbredsproblemer blandt malkekøer. De har bl.a. påvist en sammenhæng med halthed, yverbetændelse og stofskiftesygdomme.
Køer fra racer, der er avlet til at producere mindre mælk, kan derimod trives på en kost bestående af græs. De behøver kun meget lidt eller ingen soja. Ikke nok med at disse racer har lavere risiko for at udvikle halthed eller yverbetændelse – de er heller ikke en del af det destruktive fødevaresystem, der er med til at ødelægge enestående naturområder.
Der er brug for en ny retning
Køer og kyllinger er blot to eksempler på, hvordan det enøjede fokus på storproduktion går ud over dyrene. Søer er avlet til at føde flere pattegrise, end de har patter til. Og en nylig undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at 85 % af danske læggehøner brækker brystbenet, fordi de er fremavlet til at lægge unaturligt mange og store æg.
Når den dårlige dyrevelfærd samtidig går hånd i hånd med destruktionen af uerstattelige naturområder til fordel for sojamarker, bliver både landbrugsdyrene og de vilde dyr ofre.
Foto: Luiz Claudio Marigo / naturepl.com
Hjælp os med at overbevise politikerne om, at det skal være slut med at ødelægge vilde dyrs levesteder for at dyrke soja til landbrugsdyr, der presses alt for hårdt i den industrielle produktion.
