En epidemi i slowmotion

Topfoto: Jo-Anne McArthur / Essere Animali / We Animals Media

Der var engang, hvor et sår på benet, en lungebetændelse eller en fødsel med komplikationer kunne koste livet. Så kom antibiotika og verden ændrede sig. Hundredvis af millioner af mennesker er siden blevet reddet af penicillinens mirakel.

Men miraklet er ved at smuldre mellem hænderne på os. Bakterierne bliver klogere og udvikler resistens mod de lægemidler, vi bruger til at bekæmpe dem.

Det skyldes i høj grad overforbruget af penicillin i de danske svinestalde – hvilket igen skyldes de dårlige forhold, dyrene lever under.

En blindgyde i staldene

Ifølge Det Etiske Råd er vi midt i en global sundhedskrise, der breder sig over store dele af kloden – som en epidemi i slowmotion. Og problemet med antibiotikaresistens handler ikke kun om lægers recepter. En væsentlig del af forbruget ligger nemlig i landbruget – og især i svineproduktionen.

I Danmark bruges hvert år omkring 137 tons antibiotika. Heraf går 87 tons til dyr, primært til slagtesvin i den industrielle produktion, mod 50 ton til behandling af mennesker.

Det store forbrug af penicillin til grisene handler om flere ting, konkluderer Etisk Råd: Alt for store kuld, alt for tidlig fravænning, trange stalde og lange transporter skaber et sygdomspres, der gør brug af antibiotika næsten uundgåeligt.

Sagt på en anden måde: Produktionsformen skaber selv sit behov for behandling med medicin.

“Det er ikke dyrene, der er problemet – det er den måde, vi holder dem på,” siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark.

“Når soen føder for mange pattegrise, som fravænnes alt for tidligt, og grisene lever tæt sammen under stressende forhold, så bliver sygdom svær at undgå. Og det er dér, antibiotika bliver brugt som en krykke for et system, der ikke fungerer.”

Stop landmisbruget

Økologien som bevis på, at det kan lade sig gøre

Det Etiske Råd stopper dog ikke ved kritikken. Rådet peger på, at der findes en vej ud af blindgyden, som går over marken og ud i frisk luft.

I økologisk svineproduktion er antibiotikaforbruget markant lavere: Kun 6,7 % af det, der bruges til fravænningsgrise i konventionelle stalde. Økologiske grise har bedre plads, adgang til udearealer og længere tid sammen med deres mor. Resultatet er langt færre sygdomme – og dermed langt mindre behov for medicin.

“Økologien viser, at det faktisk kan lade sig gøre,” siger Pernille Fraas Johnsen. “Når man giver dyrene bedre leveforhold, får man sundere dyr – og det betyder, at man slet ikke har brug for så meget antibiotika. Det er et bevis på, at problemet kan løses.”

Det Etiske Råd foreslår derfor, at niveauet i den økologiske produktion bør være det nye pejlemærke for hele landbruget. Det vil kræve en markant reduktion i antibiotikaforbruget og et opgør med de produktionsformer, der gør dyrene syge.

“Det er ikke et spørgsmål om, om vi skal ændre kurs, men hvordan,” understreger Pernille Fraas Johnsen. “Vi kan vælge at gøre det nu, hvor vi stadig har kontrollen, eller vi kan vente, til vi har ryggen mod muren, og bakterierne tvinger os til det. Men jo længere vi venter, jo højere bliver prisen.”

Stop landmisbruget

En trussel mod moderne medicin

Allerede i dag dør over 1 million mennesker årligt over hele kloden som direkte følge af infektioner, der ikke kan slås ned med antibiotika. Flere millioner oveni får deres sygdomsforløb forværret af bakterier, hvor medicinen ikke har nok effekt.

Hvis udviklingen fortsætter, vurderer eksperter, at dødstallet globalt kan stige til over 10 millioner om året i 2050.

Selv om Danmark foreløbig står bedre end mange andre lande, mærkes tendensen også her.

Godt hver tiende infektion i Danmark skyldes i dag bakterier, der ikke reagerer på almindelig antibiotika. Det betyder, at behandlinger, vi tager for givet – som kejsersnit, kræftbehandling, operationer og organtransplantationer – i fremtiden kan blive langt mere risikable og koste langt mere for et sundhedssystem, der i forvejen er hårdt belastet.

“Vi står i fare for at miste et af de mest grundlæggende redskaber i moderne medicin. Når bakterier bliver resistente, betyder det ikke bare, at enkelte behandlinger fejler – det betyder, at hele vores sundhedssystem bliver endnu mere presset,” siger Pernille Fraas Johnsen.

Et fælles ansvar – for dyr og mennesker

Rådets budskab er klart: Hvis vi vil bevare effekten af antibiotika, må vi bruge mindre af det. Ikke bare på hospitaler, men i særdeleshed i landbruget.

“Det handler ikke kun om folkesundhed, men også om dyrevelfærd. Når dyr holdes på en måde, der gør dem syge, og vi medicinerer os ud af problemerne, betaler både dyrene og fremtidige generationer prisen,” siger Pernille Fraas Johnsen og slutter:

“Antibiotikaforbruget er et symptom på noget større. Det fortæller os, at vi har skabt et absurd system, hvor dyrene ikke kan trives uden medicin. Det er dybest set et stort etisk problem, som vi ikke bør acceptere.”

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning i landbruget:

Skriv under