Dyretransporter – en skamplet på dyrevelfærden

Topfoto: Andrew Skowron / We Animals Media

Af Mette Gervin Damsgaard, World Animal Protection Danmark og Marianne Vind (S), forhandler af dyretransportforslaget i Europarlamentet.

Hver eneste dag bliver millioner af dyr transporteret over alt for lange afstande under forhold, som ofte er helt uacceptable. Overfyldte lastbiler, mangel på vand og mad, ekstrem varme og kulde, skader uden behandling og dyr, der kollapser af udmattelse, dehydrering og skader.

Det er ikke skrækscenarier fra fortiden, men virkeligheden i dagens industrielle landbrug.

Trods fine ord om dyrevelfærd halter lovgivningen langt bagefter. Derfor kræver vi handling i år, hvor EU skal revidere lovgivningen for dyretransporter.

Vi skal sikre den nødvendige forandring og gennemsigtighed, så vi forbrugere kan træffe et valg om bedre dyrevelfærd og sikre en lovgivning, der garanterer gode forhold under transport.

Kollapser af udmattelse eller skader

Millioner af grise, kyllinger, køer og kalve losses hvert år ind i lastbiler og transporteres over lange afstande for at blive opfedet eller slagtet udenfor Danmarks grænser.

På de overfyldte transporter pakkes dyrene i flere etager, og det er veldokumenteret, at alt for mange dyr lider under mangel på mad og vand under den lange rejse, der i nogle tilfælde kan vare op mod 30 timer.

Her må dyrene ofte døje med ekstrem varme eller kulde i en sådan grad, at de gisper efter vejret og indimellem kollapser af udmattelse eller af de skader, de får undervejs, eller dem, de allerede havde, da de blev losset på transporten.

Stop landmisbruget

Manglende hensyn til særligt sårbare dyr

Det er på høje tid at få indført en maksimal grænse på 8 timers transport for både slagtedyr og dyr, der transporteres til opdræt. Samtidig må vi sikre, at særligt sårbare dyr – såsom syge, drægtige, helt unge eller ældre dyr – undgår at blive transporteret, eller at de på nogen måde lider under transporten.

Det burde være åbenlyst, at sårbare dyr aldrig skal udsættes for lange transporter.

Men det er ikke en selvfølge i industrien, hvor der findes eksempler på fem uger gamle kalve, der fragtes uden hensyn til deres biologiske behov.

Spædekalve skal have seks til otte liter mælk om dagen fordelt på to til tre måltider, men under den stressende tur tilbydes de væske gennem nipler, som de ikke er i stand til at drikke fra. Mange af kalvene får derfor ingen væske under den lange transport, og resultatet er afkræftede kalve, der ultimativt risikerer at dø af udmattelse.

Vognmænd gik fri

Ovenstående er en del af virkeligheden i dagens landbrug anno 2025. Den hænger direkte sammen med den måde, som dele af landbruget forvalter deres ansvar på, men også med utilstrækkelig og upræcis lovgivning, der heller ikke forvaltes i overensstemmelse med ordentlig dyrevelfærd.

For nylig gav fødevarestyrelsen en række tiltalte vognmænd medhold i, at de ikke skulle for retten, selvom de var tiltalt for at have overtrådt loven om de maksimale 24-timers transport. Der var ingen tvivl om, at deres alt for lange transporter var ulovlige efter dyrevelfærdsloven. Men de var planlagt ud fra de gældende regler om transport – som er udstukket af Fødevarestyrelsen.

11 tiltalte vognmænd blev til to, og mere end tusind sager (tiltaleforhold) skrumpede til 30.

Derfor er der i dag præcedens for, at 24-timers reglen – der i forvejen er alt for liberal – kan overskrides uden konsekvenser. Endda med myndighedernes velsignelse.

Stop landmisbruget

24 timer bør blive til 8 timer eller mindre

24-timers reglen for grise tager ikke behørigt hensyn til dyrene og deres behov. Derfor skal loven være langt mere restriktiv til fordel for dyrene og skal ikke kunne bøjes og omgås, som den bliver i dag.

Vi skal også have en lovgivning, der seriøst sikrer ordentlige forhold under transport, og forbrugerne skal have mulighed for at træffe valg, der fordrer bedre dyrevelfærd.

Det er et hovedkrav, at transporttiden for alle dyr skal ændres til maksimalt otte time – og meget gerne lavere.

Ekstreme temperaturer

Et andet presserende problem er de ekstreme temperatursvingninger, som er dybt uacceptable.

Her bør aircondition bruges i langt højere grad. I tilfælde hvor det ikke er muligt, bør der indføres effektive temperaturmålinger og fastsættes minimums- og maksimumsgrænser under dyretransporten, der passer til de enkelte dyrearters natur og behov.

Alt for lidt plads

Et tredje krav er mere plads. Det er en belejlig myte, som industrien indimellem fremfører, at for meget plads under transport kan føre til skader, fordi dyrene ‘skøjter’ rundt eller kan hoppe op på hinanden.

Men løsningen er selvfølgelig ikke at stuve dyrene sammen og begrænse pladsen. Tværtimod skal der sikres ordentlige forhold med bedre plads, skridsikkert underlag, væske, korrekt kørsel og opdeling af dyrene efter art og størrelse.

Plads er ikke en luksus – men en basal nødvendighed for at undgå lidelse.

Stop landmisbruget

Tiden er inde til at handle

Vi har flere ønsker til forbedring, men det her er vores minimumskrav, når EU de kommende måneder skal forhandle en ny transportforordning som led i en ny dyrevelfærdspolitik.

Det er afgørende, at danske politikere og dyrevelfærdsorganisationer i EU står fast på, at der skal ske væsentlige forbedringer. For selvom der ser ud til at være vilje til forandring i Ministerrådet og Kommissionen, er der også en vis konservatisme og modstand fra specifikke lande og nationale brancher.

Det er nu, der er en enestående chance for at sikre bedre dyrevelfærd under transport, og det er nu, vi skal sikre ægte bæredygtighed i fremtidens landbrug.

Faktisk er vi overbevist om, at vi i fremtiden kan gøre det stort set overflødigt at transportere levende slagtedyr over lange afstande i fremtiden.

Der er nemlig ingen grund til at sende grise, kalve og kyllinger på pinefulde rejser, hvis vi kan nøjes med at transportere deres kød efter slagtning på nærmeste slagteri i stedet.

Dansk indsats kan gavne dyr, klima og danske arbejdspladser

Så hvis Kommissionen ikke kommer med en handlingsplan, bør der straks igangsættes en national dansk handlingsplan for at fremme lokal slagtning tæt på produktionsstederne.

På den måde opnår vi et stort skridt fremad for dyrevelfærden, hvor belastningen på dyrene nedsættes markant - uden at kompromittere fødevaresikkerheden.

Mindre transport betyder også mindre forurening af vores klima og miljø, og samtidig fremmer vi ovenikøbet lokale danske arbejdspladser.

De kalve, grise og kyllinger, vi taler om, er det kød, der ender på de fleste danskeres spisebord. Derfor har vi pligt til at sørge for, at dyrene har et ordentligt liv – fra stald til supermarked, fra jord til bord. Det vi også kalder dyrevelfærd.

Hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning i landbruget:

Skriv under