Dyrebare dyr: Marsvinet

I de danske farvande kan vi være heldige at se vores hjemlige hval: Marsvinet. 

Marsvin boltrer sig især i Nordatlanten langs de europæiske, canadiske og amerikanske kyster. De små hvaler ses også hyppig i det nordlige Stillehav, primært langs det nordamerikanske kontinent, men også ned langs de russiske og japanske kyster.

Hanmarsvin kan blive omkring 1,40-1,50 meter lange og veje 46-50 kg. Hunnerne er normalt større end hannerne, nemlig omkring 1,50-1,60, og de vejer typisk 55-65 kg. Størrelsen kan dog variere meget, og enkelte marsvin kan blive endnu større.

Sover med én hjernehalvdel ad gangen

Marsvinet er en tandhval. Dyrene bruger deres små, flade tænder til at holde fast på de fisk, de fanger. Hver eneste dag fanger de omkring 3.000 småfisk og kan dagligt spise, hvad der svarer op til 10 % af deres kropsvægt. 

Det kræver de fleste af døgnets timer at fange så mange fisk, og marsvin har den smarte evne, at de kan nøjes med at sove med en hjernehalvdel ad gangen, mens den anden er vågen.

Marsvin dykker ned til 400 meters dybde og svømmer op til 300 meter i minuttet i deres jagt efter føde, og de bevæger sig over meget store områder. Deres foretrukne føde er fladfisk, torsk og sildefisk, men de fanger også små blæksprutter og krebsdyr.

De uundværlige kliklyde

Mens mange rovdyr på landjorden er afhængige af en god syns- og lugtesans, har marsvin i stedet en specialiseret hørelse og et indbygget ekkolod – også kaldet en biosonar – der hjælper dem med at orientere sig og jage fisk. 

I marsvinenes næsegange danner der sig højfrekvente klik på omkring 130 kHz. De sendes gennem en fedtklump i dyrenes pande (kaldet ’melonen’) og videre som en fokuseret stråle ud i vandet. Når en kliklyd rammer en fisk, sendes der et ekko tilbage til marsvinet, som det følger for at fange fisken. 

I det hele taget bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i omgivelserne – med andre ord ’ser’ de i høj grad sten, rev, havbund, havplanter og andet omkring sig ved hjælp af disse ekkoer. Deres gode hørelse gør dem samtidig meget lydfølsomme.

Marsvin bruger også kliklyde til at kommunikere med hinanden. Ved at gentage forskellige antal klik pr. sekund, får klikkene forskellig mening. 

Familietid

Marsvin bliver kønsmodne omkring 3-4 årsalderen. Hannerne har store testikler – om sommeren kan de veje over et kilo hver – og en lang penis på omkring 50 cm. Meget tyder på, at hunmarsvin parrer sig med flere hanner over en kort periode. Derfor opstår der en parringskonkurrence mellem hannerne, hvor det gælder om at nå at parre hunnen flest gange for at have den størst mulige chance for at befrugte hende.   

En marsvinehun er drægtig i omkring 10-11 måneder. Ungerne – kalvene – bliver sammen med deres mødre i et år eller længere. Når ungerne er et par måneder gamle, begynder de at spise fisk, men de fortsætter med at die hos deres mor, indtil de er 8-10 måneder.

Marsvin bliver ofte sammenlignet med delfiner. Men hvor delfiner typisk lever i stærkt sammentømrede familieflokke, lever marsvin oftere alene, i små grupper eller kun mor og unge sammen. Ganske vist ser man tit større grupper af marsvin, men de er tilsyneladende kun sammen i kortere tid ad gangen. Der er dog stadig meget, man ikke ved om marsvins sociale strukturer.

Foto: Ecomare/Salko de Wolf

De farlige net

Marsvin i naturen bliver typisk omkring 10-15 år gamle, men der er også fundet marsvin i det fri, der er blevet over 20 år gamle. 

En af de største trusler mod marsvin er at ende som bifangst. Hvert år dør mange marsvin, når de ved et uheld bliver fanget i fiskegarn. Hvis de ikke bliver hjulpet fri i tide, kan de ikke komme op til overfladen og trække luft, og dermed bliver de kvalt og dør. 

For at beskytte marsvin og andre hvaler mod at ende som bifangst har man verden over igangsat initiativer for at skræmme dem væk fra fiskeredskaber. I EU-landene er der indført krav om, at visse fiskeredskaber kun må benyttes, når der er monteret pingere, som udsender skræmmelyde.

Marsvin er en fredet art i Danmark, og bestanden af marsvin i Østersøen er vurderet som ’kritisk truet’ af den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN.