Kravebjørn i naturen. Foto: Istock

Disse virksomheder dropper bjørnegalde og tigerknogler

Nyheder

YaoPharma er den tredje kinesiske medicinalvirksomhed, der dropper ingredienser fra vilde dyr i deres produktion og salg af traditionel asiatisk medicin og helseprodukter.

Bjørnegalde, skæl fra skældyr og tigerknogler er bare nogle få eksempler på ingredienser fra vilde dyr i traditionel asiatisk medicin. Det fører til store lidelser fra dyrene, der brutalt indfanges fra naturen eller avles under elendige forhold i fangenskab.

Sidste år første vores dialog med to førende kinesiske medicinalvirksomheder – Zhejang Asen Pharm Co. Ltd og WuXi Biologics – til, at de stopper med at producere og sælge medicin og helseprodukter, der indeholder dele af vilde dyr.

Nu følger YaoPharma det gode eksempel. 

Til fare for både dyrene og folkesundheden

Evan Sun, som er ansvarlig for vores arbejde med vilde dyr, der udnyttes til traditionel medicin, siger:

”COVID-19-pandemien er en påmindelse om, at ikke blot lider dyrene – det kan også være til fare for folkesundheden, når man indfanger, avler og transporterer vilde dyr for at bruge dem i produkter, der indtages af mennesker.” 

Han fortsætter: ”YaoPharma viser, at de tager ansvar for at beskytte vilde dyr, og dermed er de et vigtigt forbillede for andre virksomheder, som vi håber og tror på vil følge efter.”

Ingredienser fra planter i stedet for vilde dyr

I samarbejde med PwC har vores kontor i Kina udviklet en strategi, der skal skabe bred opbakning i det kinesiske erhvervsliv til at gå væk fra udnyttelsen af vilde dyr og i stedet anvende plantebaserede alternativer. 

”Vi har intet imod brug af traditionel medicin med planter og urter – den bør blot ikke indeholde vilde dyr,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark. Hun fastslår samtidig, at der findes plantebaserede alternativer til det aktive stof i f.eks. bjørnegalde.

Skæl fra skældyr bruges som ingrediens i traditionel asiatisk medicin

Skæl fra skældyr bruges som ingrediens i traditionel asiatisk medicin

Den globale handel med vilde dyr skal stoppes

Traditionel asiatisk medicin er blot ét af de områder, hvor vilde dyr udnyttes til fare for både dyrene selv, den vilde natur og folkesundheden. 60 % af de nye, smitsomme sygdomme, som mennesker i dag døjer med, stammer fra dyr – heraf 70 % fra vilde dyr.

Til november mødes G20-landene, der består af verdens største økonomier, heriblandt EU. Her har vi en unik chance for én gang for alle at sikre, at der bliver gjort en ende på den hensynsløse udnyttelse af vilde dyr.

Vil du vide mere