Bæredygtig kaffe uden dyremishandling

10. September. 2014

Vi kan fejre en stor sejr i vores arbejde for at stoppe salget af Kopi Luwak-kaffe produceret ved hjælp af desmerkatte i fangenskab.

Indonesien er det land i verden, der produceret mest Kopi Luwak – verdens dyreste kaffe, der laves på bønner, som er delvist fordøjet af desmerkatte. Nu er der rigtig godt nyt for de desmerkatte, der lever et kummerligt liv i fangenskab på ’desmerkattefabrikker’.

The Sustainable Agriculture Network (SAN) - en sammenslutning af NGO’er, der arbejder for at fremme bæredygtighed i landbrugsproduktionen - har forbudt kaffeproduktion fra desmerkatte i fangenskab i Indonesien. SAN er ansvarlig for de standarder, som benyttes af Rainforest Alliance og andre samarbejdspartnere over hele verden. Ændringerne i standarderne gælder alle certificerede indonesiske kaffeproducenter. 

Flere mærkningsordninger siger stop til dyremishandling

Vi har kæmpet hårdt for at få disse ændringer indført i SANs standarder, og vi vil presse på for at få de samme ændringer indført i den overordnede, globale SAN Standard, når den skal diskuteres i 2015.

Den gode nyhed kommer kort tid efter, at UTZ Certified - verdens førende mærkningsordning for bæredygtig kaffe - besluttede ikke længere at certificere producenter, der bruger desmerkatte i fangenskab eller andre dyr i kaffeproduktionen. UTZ traf denne beslutning, efter at have været i dialog med os.

Fortsat dialog med kaffeindustrien

Nu, hvor hverken Rainforest Alliance- eller UTZ-certificerede producenter kan bruge desmerkatte i fangenskab, vil denne praksis blive langt mere sjælden. 

”Folk kan nu købe kaffe certificeret af både Rainforest Alliance og UTZ i sikker forvisning om, at den ikke er lavet ved at indfange vilde dyr fra naturen, sætte dem i små bure og mishandle dem. Det viser, at kaffeindustrien tager problemet seriøst og villig til at gøre noget for at sætte en stopper for dyremishandlingen,” siger vores kampagnechef for vilde dyr, Joanna Toole. Hun fortsætter:

”Vi vil fortsætte vores samarbejde med andre certificeringsinstanser, virksomheder og den indonesiske regering. Vores mål er at få hele kaffeindustrien til at give tilsagn om kun at indkøbe og sælge Kopi Luwak-kaffe fra fritlevende desmerkatte.”

Læs mere om vores arbejde med desmerkatte i kaffeindustrien >>

Kategorier: 

Del i dit netværk:

Pinterest