Marianne Parris giver sin arv til dyrene

Marianne giver sin arv til dyrene

”Det føles godt, at min arv kan hjælpe dyrene”

Marianne Parris er på sine rejser rundt omkring i verden stødt på mange dyr, der lider. Derfor føles det godt, at hun nu har betænkt dyrene i sit testamente.

Dyr har altid betydet meget for Marianne Parris. Som barn havde hun en højt skattet hund, og som voksen har hun i lange perioder holdt kat. ”Hvis verden er dum, og mennesker driller, så er det nogle gange nemmere med dyr,” forklarer hun.

Glæden ved dyr delte hun med sin søster, som gik bort for et år siden og efterlod Marianne en arv.

”I den forbindelse besluttede jeg, at jeg ville oprette testamente, og at jeg ville efterlade noget til dyrene,” siger hun.

Det lå hele tiden i baghovedet

Marianne rejser meget og har flere gange følt sig magtesløs, når hun er stødt på lidende dyr rundt omkring i verden, der stod lænket og bundet. ”Derfor føles det godt at kunne støtte en organisation, der har mulighed for at hjælpe dyrene, og som arbejder over hele verden,” siger Marianne.

Fra Marianne besluttede sig for at tegne testamente, og til hun fik det gjort, gik der et år.

”Da jeg først kom i gang, gik det virkelig let. World Animal Protection betalte for advokaten og kunne endda hjælpe med at finde en advokat tæt på mig. Jeg var så lettet, da det var gjort, for det lå jo hele tiden i baghovedet. Tænk hvis jeg blev kørt over af en bus i morgen, så ville pengene jo ikke gå til det, jeg gerne ville.”

De efterladte kan få mere

Marianne har valgt at benytte sig af den såkaldte 30 %-ordning, hvor man ved at testamentere 30 % af sin arv til velgørenhed kan fritage sine øvrige arvinger fra at betale afgift. Dermed får arvingerne en større arv, end de ellers ville have fået, samtidig med at man betænker et godt formål. Reglen er af afgiftsmæssige årsager kun relevant, hvis man som Marianne ikke har direkte arvinger som ægtefælle eller børn.

”Jeg fortæller om 30 %-reglen til alle, jeg kender. Det er jo fantastisk, at ens efterladte ligefrem får flere penge, samtidig med at man giver noget til en god sag.”

Læs mere om 30 %-reglen og andre økonomiske fordele ved testamente

Lisbeth Dolberg

Lisbeth svarer på dine spørgsmål om arv

Lisbeth Dolberg

Kontakt vores arverådgiver, Lisbeth Dolberg, og hør nærmere om mulighederne for at betænke dyrene i dit testamente. Lisbeth kan bl.a. hjælpe dig med at finde en advokat tæt på dig og fortælle mere om, hvordan du kan få tilskud til at betale for advokatregningen. Kontakt Lisbeth på 3393 7212 eller send hende en mail via nedenstående link.

Mail til Lisbeth
Elefantungen Mokomae lever i elefantreservatet Mahouts Elephant Foundation. Foto: Mahouts Elephant Foundation

Hjælp os med at beskytte dyr

Bestil din gratis arveguide nu

Vi er meget taknemmelige, når nogen betænker vores arbejde for dyrene i deres testamente. Enhver arv, uanset størrelsen, gør en forskel.

Bestil her