”Få dem ud – hvert eneste levende væsen”

For 50 år siden var efterspørgslen på aluminiumsdåser skyld i, at 10.000 vilde dyr var tæt på at lide druknedøden. Vi reddede dyrene – og det blev starten på vores katastrofehjælpsarbejde.

I 1962 fremstillede Alcoa Inc verdens første aluminiumsdåse med en ring til at trække toppen af. Bryggerierne var vilde med den nye opfindelse – og en banebrydende ny industri så dagens lys.

Det krævede intensiv mindedrift og et enormt elektricitetsforbrug at producere denne type dåser. Derfor fik Alcoa sit datterselskab Suralco, der drev minedrift i Suriname i Sydamerika, til at bruge 50 mio. dollars på at bygge en hydroelektricitetsdæmning tværs over Surinamefloden.

Da dæmningen blev bygget, blev et jungleområde på over 2.300 km2 oversvømmet med vand, så det blev til en sø på størrelse med en lille ø. Landbyerne i området blev forladt, og deres 5.000 indbyggere blev evakueret. Men ikke alle var så heldige at slippe væk.

Dyrene: De glemte ofre

Dyrene, som også havde deres hjem i området – dværgleoparder, aber, dovendyr, jaguarer – blev ikke betragtet som værdifulde nok til at redde. Mange af dem klyngede sig til trætoppene, der stak op over vandet. Det var det eneste, der reddede dem fra en sikker død.

En bekymret politidirektør, Jan Michels, bad i 1964 vores organisation om hjælp. ”Tiden er ved at løbe ud,” skrev han. ”Og vandet stiger”.

Eric Hansen, der var formand for the International Society for the Protection of Animals (ISPA) i Massachusetts, satte dyrebeskyttelsesbetjenten John Walch i spidsen for en redningsaktion. En aktion, hvis lige aldrig før var set. Tusindvis af dyr skulle reddes. John var kun 23 år og havde aldrig før været uden for USA. Han havde ingen erfaring med at redde vilde dyr i tropiske områder.

”Hvis de er der, så red dem”

Sådan lød Eric Hansens sidste besked til John Walsh:

”Du er ikke Gud. Du kan ikke bestemme, hvilke dyr der har ret til at leve eller ej. Hvert eneste dyr – jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er en slange eller en hjort eller en grib – spiller en rolle i naturens balance. Hvis vi skal gå ind i dette projekt, skal du redde rub og stub. Få dem ud – hvert eneste levende væsen. Sæt ikke nogen begrænsninger. Hvis de er der, så red dem. Det eneste spørgsmål er, om du kan gøre det.”

Walsh lærte at tale de to lokale sprog, Taki-Taki og Samarakansk, så kan kunne stå i spidsen for en lokal indsatsstyrke på 42 mand. Henover de næste 18 måneder reddede Walsh og hans team 10.000 vilde dyr fra en sikker død. Indsatsen blev kendt som Operation Gwamba (”gwamba” betyder dyr).

Denne fantastiske indsats blev den første af hundredevis af katastrofehjælpsindsatser gennemført af World Animal Protection, som vi i dag hedder. Fra dengang og til i dag har vi med hjælp fra vores trofaste støtter været med til at redde mere end 3,5 mio. dyr. 

Hjælp os med at redde dyr, der rammes af katastrofer >>

Del i dit netværk:

Pinterest Google +