Pressemeddelelse: Yulin hundekødsfestival forbydes at sælge hundekød

18. Maj. 2017

Yulin hundekødsfestival forbydes at sælge hundekød

Den omstridte hundekødsfestival i Yulin er blevet ramt af et midlertidigt forbud mod at sælge hundekød. World Animal Protection byder forbuddet velkomment og håber, at det vil sætte en endelig stopper for mishandlingen af hunde i Kina.

Forbud kommer efter massivt pres fra dyrevelfærdsorganisationer 


Skræmt og dehydreret bliver hundene leveret til den lokale slagter

Det er myndighederne i Yulin, der har indført forbuddet efter massivt pres fra dyrevelfærdsorganisationer verden over, der har taget afstand fra og kritiseret festivalen lige siden dens start i 2010.
Forbuddet betyder, at det er ulovligt for restauranter og gade- og markedssælgere at sælge hundekød på dette års festival, og myndighederne vil håndhæve forbuddet med bøder op til 100.00 yuan (97.190 DKK) eller fængselsstraf.
 
Selvom forbuddet er midlertidigt, er World Animal Protection fortrøstningsfulde:

"World Animal Protection byder Kinas forbud mod salg af hundekød på den berygtede hundekødsfestival i Yulin velkomment. I mange år har der været en voksende modstand i Kina og verden over, og det er ikke gået ubemærket hen. Hundene i Yulin bliver udsat for en grusom behandling. De oplever ubeskrivelig stor smerte og lider, mens de tilbringer deres sidste dage i bure, hvor de kan se andre hunde blive flået levende, mens de venter i frygt," siger Pankaj KC, global leder af arbejdet med gade- og familiedyr hos World Animal Protection.

Skruppelløs festival

Yulin hundekødsfestival startede i 2010, selvom de lokale hundeslagtere markedsførte festivalen som en "lokal tradition" for at promovere hundekød i Kina.
Hvert år er titusinder af hunde blevet flået levende, slagtet brutalt og spist på festivalen. Hundene er gadehunde, der bliver indfanget, og folks kæledyr, der skruppelløst bliver stjålet og solgt på festivalen.


Billedet er fra hundekødsindustrien i Sydkorea.

Selvom hunde stadig anses for at være en delikat spise flere steder i Kina, stiger modstanden mod hundekød også - blandt andet fordi flere og flere kinesere får hunde som kæledyr.
Derfor er der også håb for, at det midlertidige forbud vil være starten på enden for salg af hundekød.
"Vi håber, at denne grusomme fremgangsmåde nu vil være fortid i Kina og andre lande verden over," slutter Pankaj KC, global leder af arbejdet med gade- og familiedyr hos World Animal Protection. 

10 millioner hunde bliver brutalt slået ihjel hvert år 

World Animal Protection hilser forbuddet i Yulin velkomment, men ønsker at regeringer og myndigheder verden over stopper dyremishandlingen af de 10 millioner hunde, som årligt bliver brutalt slået ihjel.
Fra Sierra Leone til Filippinerne har dyrevelfærdsorganisationen arbejdet med regeringer og myndigheder i arbejdet med at vaccinere over en million hunde. Rabiesvaccination af hunde betyder at utallige mennesker er blevet beskyttet fra rabies og endnu flere hund er blevet beskyttet fra at blive mishandlet og slået ihjel.
Læs mere om arbejdet her.

Noter 

•    Yulin hundekødsfestival afholdes fra 21.- 30. juni 2017
•    Forbuddet træder i kraft 15. juni 2017 og er indtil videre kun gældende for 2017
•    Myndighederne vil håndhæve forbuddet ved at udstede bøder op til 100.000 yuan (97.190 DKK) eller fængselsstraffe
•    Det er Humane Society International and Duo Duo Animal Welfare Project (DDAWP), der har erfaret, at myndighederne i Yulin har indført forbuddet
•    Pressemeddelelse fra Humane Society International og Duo Duo Animal Welfare Project
•    Artikel fra Independent
•    Artikel fra National Geographic

"Vi håber, at denne grusomme fremgangsmåde nu vil være fortid i Kina og andre lande verden over," - Pankaj KC
Kategorier: 

Del i dit netværk:

Pinterest Google +