En so fikseret i farebøjle

Danskerne fører an: Løslad landbrugsdyrene i EU

Nyheder

Efter kun to måneder har vi nået en fjerdedel af de underskrifter, der skal få EU-Kommissionen til at løslade landbrugsdyrene i hele EU. Men vil søerne ligge deres pattegrise ihjel, hvis de kommer ud af farebøjlerne? Det svarer vi på her.

250.000 borgere i EU har nu skrevet under på kravet om at forbyde bure til EU’s landbrugsdyr. I alt er der et år til at samle de en million underskrifter, der vil sikre, at Det Europæiske Borgerinitiativ End Cage Age – Ud af buret – bliver et formelt krav til EU-Kommissionen.

Mere end 26.000 danskere har allerede skrevet under. Det viser et stort engagement, for det er – indrømmet – ikke helt enkelt at skrive under på et formelt Europæisk Borgerinitiativ. Der kræves nemlig mange informationer, for at underskriften er gyldig.

Vi har samlet nogle af de vigtigste spørgsmål og svar, som initiativet har rejst.

Her vil vi dog gerne adressere et af de spørgsmål, vi oftest får: Hvis søerne kommer ud af farebøjlerne, ligger de så ikke pattegrisene ihjel?

Mange fordele ved at slippe søerne fri

På EU-plan føder (farer) 10,6 mio. søer i farebøjler, altså fastlåst i metalbøjler på et hårdt betongulv. Efterfølgende ligger soen i farebøjlerne i cirka fire uger, mens pattegrisene dier. Soen kan ikke vende sig, og pattegrisene dier gennem tremmer, indtil de vænnes fra efter 3-5 uger. 

Mange søer får dybe skuldersår af at ligge på det hårde gulv uden at kunne vende sig og uden halm som underlag. Og det er ekstremt stressende for soen hverken at kunne bevæge sig eller at have noget at beskæftige sig med. Dét samt manglen på grovfoder giver over halvdelen af søerne mavesår. 

Farebøjlen frarøver desuden soen og hendes pattegrise muligheden for at være naturligt sammen.

En so i farebøjle i det industrielle landbrug

Der findes i stedet fint fungerende staldsystemer, hvor soen kan være løs både under faring, og mens pattegrisene dier. På FreeFarrowing.org kan man se disse staldsystemer, som der er mange fordele ved.

Blandt andet er soen i bedre form til fødslen, selve fødslen forløber lettere, og soen giver mere mælk. Desuden er soen mere rolig, fordi hun kan vende sig og forholde sig til både mennesker og til sine pattegrise. 

Problemet er unaturligt store kuld og forkert avl 

Desværre er den danske industrigris avlet til at få unaturligt store kuld – ofte på over 20 pattegrise. Det giver en del frustration for både so og pattegrise, når der kun er 14-16 dievorter. 

I de store kuld, er der typisk også flere svage små pattegrise, og de går nemmere til, når der er kamp om pladserne ved soens yver. 

Et andet problem er, at man avler efter store, tunge søer frem for adrætte søer med gode moderegenskaber. Det er den samme type søer, der bruges i økologisk produktion. Begge steder kan man derfor se problemer med, at søerne er for tunge, har problemer med at rejse og lægge sig og i det hele taget har svært ved at manøvrere uden om de uoverskueligt mange smågrise. 

Det er altså racen og betingelserne snarere end den naturlige fri faring i sig selv, der giver problemer med dødelighed og ihjellagte smågrise i den industrielle produktion. 

Der findes dertil en ofte overset faktor, når man sammenligner dødelighed inden for forskellige typer svineproduktion. Typisk ser man kun på pattegrisene. Men man bør forholde sig til den samlede dødelighed, det vil sige også for søerne og slagtegrisene (dem, som dør, inden de er klar til slagtning). 

I Danmark har vi i den industrielle produktion en relativt høj dødelighed for søerne, der presses helt urimeligt i livet som fødemaskiner.

Mere end 300 millioner dyr lever i bure i EU. De ender på spisebordet efter et liv, hvor de ikke har været i stand til at røre sig. Det vil vi ændre på med en million underskrifter fra EU-borgere.

Danmark er så småt på vej – men vi skal meget længere

Siden 2014 har danske svineproducenter hvert år kunnet søge støtte i puljer på 25-50 mio. kr. til at (om)bygge farestaldene til løsgående søer. Støtten blev indført efter en aftale mellem producenter og regeringen. Her enedes man om et mål på, at 10 procent af de danske søer skal være frie ved diegivning i farestalden inden 2020. 

De nye mærkningsordninger til dyrevelfærd for grise betyder også, at flere danske landmænd ønsker at løslade deres søer.

Danmark er altså så småt på vej. Men langt de fleste søer fikseres desværre stadig i farebøjler. Og i hele EU holdes millioner af søer desuden i drægtighedsbokse, når de igen og igen er drægtige med nye kuld grise. Dermed tilbringer de størstedelen af deres liv i små bure, hvor de ingen bevægelsesfrihed har overhovedet.

Læs mere om underskriftsindsamlingen og landbrugsdyrenes forhold >>

Vil du vide mere