Jesper Skibby

Jesper Skibby er tidligere professionel cykelrytter, og blev hurtigt folkekær i Danmark for sine sjove kommentarer og overskud. I løbet af karrieren på cyklen boede han mange år i Belgien, hvor han også var respekteret og elsket som cykelrytter.
Efter cykelkarrieren blev Jesper ansat i FCK, og har også arbejdet i Lyngby Boldklub. Senere har Jesper optrådt i utallige tv-programmer, og arbejder i dag som konsulent og foredragsholder.

Privat lever Jesper sammen med sin kone Mette og deres datter Elisabeth.

Hvis vi alle står sammen, og behandler dyr bedre i hele verden, så står vi tilbage med en meget bedre verden.

Jesper Skibby

Hvorfor er dyr vigtige for dig?

Dyr har altid betydet meget for mig - hele mit liv. Jeg er vokset op med dyr, som har betydet alt for mig, og givet mig ro. Min datter Elisabeth har også altid været tæt knyttet til dyr, og har haft alverdens dyr. Vi har altid taget misrøgtede dyr ind i vores hjem, passet og plejet dem, og hjulpet dem.

Hvorfor ville du gerne være Animal Protector?

Jeg ønsker at være Animal Protector fordi, hvis vi alle står sammen, og behandler dyr bedre i hele verden, så står vi tilbage med en meget bedre verden.

Hvilken oplevelse med et dyr har haft stor betydning for dig?

Jeg har haft mange skønne oplevelser med dyr. Haft mange skønne ture med min hund, hvor vi blev gode venner med køer, og forstod hvor kloge og empatiske de er. Det gør mig især glad at hjælpe misrøgtede hunde, og se hvordan kærlighed og pleje kan gøre dem til fantastiske kærlige hunde.

Instagram: instagram.com/jesperskibby/

 

Mød vores andre Animal Protectors

Se her