Sig nej til underholdning med vilde dyr

Problem

  • Et stigende antal vilde dyr indfanges fra naturen, så de kan optræde for turister
  • Dyrene trænes med brutale metoder, så de kan bære rundt på turister eller udføre tricks, der er unaturlige for dem og kan give dem smerter
  • Dyrene holdes isoleret i små bure eller står lænket fast det meste af tiden. De kan ikke følge deres naturlige instinkter og bliver fysisk og psykisk syge.

Løsning

  • Efterspørgslen skal stoppes, og turister skal i stedet opleve vilde dyr i naturen, hvor de hører til
  • Rejsebureauer skal stoppe med at tilbyde aktiviteter med vilde dyr, der optræder
  • Lokalsamfund og myndigheder skal oplyses og rådgives om andre måder at tjene penge på.

Det gør vi

  • Vi oplyser turister og rejsebranchen om den mishandling, dyrene udsættes for. Flere rejsebureauer er stoppet med at tilbyde disse aktiviteter, og mange turister vælger i stedet at opleve dyrene i naturen
  • Vi rådgiver myndigheder og lokalsamfund om leveveje, der ikke indebærer mishandling af dyr.

Vilde dyr er ikke legetøj - de hører hjemme i naturen

Jeg er imod underholdning med vilde dyr og bakker op om World Animal Protections kamp for at få turistindustrien til at stoppe med at udnytte og mishandle dyrene.

Jeg er med til at mindske efterspørgslen på underholdning med vilde dyr ved at være en dyrevenlig turist.

Hvorfor er underholdning med vilde dyr et problem?

Hvert år bliver hundredtusinder af vilde dyr indfanget, spærret inde, lemlæstet og mishandlet – blot for at de kan underholde turister. For turisterne kan det se ud som om, at dyrene har det sjovt og godt. Men det har de ikke. En vild tiger ville aldrig lade mennesker kramme og klappe sig, og vilde elefanter ville aldrig lade mennesker ride på sig. De er blevet pryglet til underkastelse. 

Få 10 gode råd til en dyrevenlig ferie >>

Støt vores arbejde for dyrene med et økonomisk bidrag >>  

Livet i fangenskab går imod vilde dyrs behov

Selv vilde dyr, der er avlet og født i fangenskab, har stadig alle deres vilde instinkter intakte. De er ikke blevet domesticerede – i modsætning til hvad mange udbydere af underholdning med vilde dyr påstår. 

Dyrene har ikke plads nok til at bevæge sig på, sociale flokdyr holdes ofte lænket og isoleret, mens dyr, der i naturen lever alene, tvinges til at være tæt på artsfæller. Arter, der i naturen aldrig ville være i nærkontakt, tvinges ofte til at leve side om side. Mange af de dyr, der bruges i underholdning, er meget intelligente og har komplekse sociale behov, som de ikke kan få opfyldt i fangenskab. Det gør dem stressede, syge og giver dem psykiske lidelser.

Læs mere om, hvordan vilde dyr lider på feriesteder >>

Mange turister opsøger underholdning med vilde dyr, fordi de er dyreelskere og ønsker at opleve de eksotiske dyr på tæt hold. De ved typisk ikke, at de dermed støtter dyremishandling

Del i dit netværk:

Pinterest Google +

Sådan mishandles vilde dyr

  • Elefantunger bliver indfanget fra naturen og knækket psykisk. De bliver isoleret, sultet og tæsket. Elefanttrænerne bruger stokke med skarpe kroge til at kontrollere elefanterne, når de bærer rundt på turister eller optræder i shows.
    Læs om de 5 mest almindelige myter om elefantridning og elefantshows >> og vores rapport om mishandlingen af elefanter i Asiens turistindustri >>

  • Tigerunger tages fra deres mødre og får ofte hevet tænder og kløer ud. Voksne tigre bliver slået for at få dem til at lystre, og når de ikke vises frem for turister, sidder de typisk i små, trange bure.
    Læs vores undersøgelse af forholdene for tigre i turistindustrien >>

  • Løveunger fjernes fra deres mødre og er i menneskehænder dagen lang. Det er ekstremt stressende for dem. Voksne løver mishandles for at få dem til at være så føjelige, at turister kan gå ture med dem.
    Læs vores rapport om problemerne med turisme og løver >>

  • Makakaber tvinges til at stå på to ben, ved at ejeren trækker hårdt op i deres stramme kædehalsbånd. De bliver tæsket, indtil de lærer at holde rekvisitter og have tøj på. 

  • Delfiner, spækhuggere og søløver lever i klorfyldte bassiner, som langt fra kan leve op til de tusindvis af kilometer åbent hav, de boltrer sig på i naturen. Mange bliver syge og dør efter kort tid i fangenskab. 

Underholdning med vilde dyr frarøver naturen for mange tusinde dyr hvert år og har – i modsætning til hvad mange turister tror – sjældent en kulturel oprindelse. Aktiviteterne er typisk opstået som en måde til at tjene penge på turister. Og uanset hvilken oprindelse aktiviteten har, er mishandling af dyr ikke en acceptabel måde at tjene penge på.

Læs den omfattende undersøgelse foretaget af Oxford Universitet, der dokumenterer, hvordan vilde dyr lider på grund af turisme: "Checking out of cruelty" (engelsk) >>