Et sølle liv bag tremmer

Mindst fem bjørne lever under elendige forhold i byen Fantanele i det vestlige Rumænien. En mand holder dem indespærret i små bure ved sit hjem, selvom det er ulovligt. Her står bjørnene dag efter dag låst inde bag rustne tremmer, der hverken beskytter dem mod sol eller regn.

Manden avler sandsynligvis på bjørnene og sælger de små unger, ifølge oplysninger der er blevet delt med vores rumænske partnerorganisation Asociatia Milioane de Prieteni (AMP). Han lukker ikke nogen ind på sin ejendom, og vi ved derfor ikke præcist, hvor mange bjørne han har. Sidst AMP tog ud for at se, hvordan bjørnene havde det, jagede manden dem væk med et haglgevær.

Læg pres på myndighederne: Bjørnene skal konfiskeres

Vi lægger nu pres på den rumænske regering sammen med AMP. Bjørnene lever under elendige forhold, og myndighederne må konfiskere dem, sådan som loven kræver. 

Vi vil give dem et nyt, godt liv i det store bjørnereservat, vi finansierer i landet. Men vi har brug for din hjælp til at befri dem. Derfor er din underskrift så vigtig!

Kræv at myndighederne konfiskerer bjørnene

Giv bjørnene det liv, de fortjener

I det frodige reservat kan bjørnene klatre i de høje egetræer, bade i vandhullerne og lege i græsset. De får dyrlægebehandling, når de har brug for det, og frugt, grøntsager og anden nærende mad at spise.

Sammen med AMP har vi reddet 94 bjørne fra et usselt liv i fangenskab. Vi mangler kun at redde omkring 10 bjørne i Rumænien, og med din underskrift kan vi redde bjørnene fra Fantanele.

Læs mere: Fem bjørne skal reddes fra deres rustne bure >>

Læs mere om bjørnereservatet >>

Læs mere om vores partnerorganisation AMP >>

Del i dit netværk:

Pinterest Google +