Moonbears like this cub, pictured at the Endangered Species Preservation Centre in South Korea, are commonly used in Asia for their bile.

Salg af bjørnegalde stoppet i to fabrikker i Vietnam

Nyheder

Vores vietnamesiske partnerorganisation spillede en afgørende rolle, da myndighederne i Halong Bay stoppede al salg af bjørnegalde fra to bjørnegaldefabrikker tidligere i år. Det giver håb for de 80 bjørne, der tvinges til et usselt liv fyldt med smerter.

To galdebjørnefabrikker i Halong Bay i Vietnam fik stoppet al deres salg af bjørnegalde tidligere i år. Det skete takket være et intensivt overvågningsarbejde foretaget af vores lokale partnerorganisation Education for Nature Vietnam (ENV). ENV kunne overbringe beviser for de ulovlige aktiviteter til de lokale myndigheder, der derefter lukkede for al salg af bjørnegalde fra fabrikkerne.

Et liv i lidelse på fabrikkerne

Halong Bay er en populær turistdestination, og mange turister har besøgt fabrikkerne for at købe bjørnegalde - en populær ingrediens i traditionel asiatisk medicin. Bjørnene på fabrikkerne lever under usle forhold og lider hele livet, da det er meget smertefuldt for dem at få tappet galden. 

De 80 bjørne på fabrikkerne er alle vilde bjørne, der er indfanget fra naturen.

Bjørnene skal beskyttes mod udnyttelse

De lokale myndigheder har nu nedsat en arbejdsgruppe bestående af ENV, ministeriet for skovbeskyttelse, miljøpolitiet og provinsregeringen. Arbejdsgruppen skal forhindre turister i at besøge bjørnegaldefabrikker og beskytte bjørne mod at blive udnyttet for deres galdes skyld. Det langsigtede mål er at genhuse bjørnene. Mens mulighederne for dette bliver undersøgt, sørger arbejdsgruppen for, at bjørnene ikke bliver udsat for det smertefulde indgreb.

Luke Nicholson, der er projektleder for vores arbejde med bjørne, siger:

”Bjørne er vilde dyr, der hører hjemme i naturen. Men mange steder bliver de taget til fange og tvunget til at leve i et smertehelvede i fangenskab, fordi deres galde bruges i traditionel medicin. Og det på trods af, at der findes plantebaserede og syntetiske alternativer til galden.”

Han fortsætter: ”Rigtig mange turister besøger Halong Bay. Lukningen af salget fra fabrikkerne sender et klart budskab til dem om, at det er helt uacceptabelt at udnytte vilde dyr på den måde for pengenes skyld. Og det er en mulighed for at gøre folk bevidste om de lidelser, vilde dyr udsættes for i fangenskab.”

Vi vil opdatere om situationen, når vi har ny information.

Læs mere, og hjælp os i vores arbejde for at sætte en stopper for bjørnegaldeindustrien >>

Vil du vide mere