Penge og kultur kan ikke forsvare udnyttelse af vilde dyr

Desværre er danskerne ikke bevidste om, at nogle aktiviteter skaber stor lidelse for dyret og er forklædt som kultur. Det viser en meningsmåling, vi har gennemført.   

Danskerne er en af de mest rejselystne nationaliteter i verden. Sammen med svenskerne er vi de to nationaliteter, som rejser allermest til udlandet. Det viser en meningsmåling vi har gennemført i 14 lande. Meningsmålingen omhandler turisters meninger og adfærd i forbindelse med brug af vilde dyr i underholdningsbranchen.

Kommerciel udnyttelse af dyr er uacceptabelt 

Verden over er tre-fjerdedele af de adspurgte enige om, at folk ikke skal tjene penge på at holde vilde dyr i fangenskab, hvis dyret lider. Ligeledes er kærligheden til dyr stor i hele verden, for samlet set vælger knap halvdelen af de adspurgte at se vilde dyr optræde, fordi de elsker dem, og over tre-fjerdedele mener, at vilde dyr hører til i naturen.

”Det er glædeligt, at så mange er imod kommerciel udnyttelse af dyr og har stor kærlighed til dem. For det er netop denne kærlighed, der giver os håb om, at vilde dyr på sigt får lov at blive i naturen, hvor de kan udføre naturlig adfærd og være sammen med deres artsfæller”, udtaler Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark. 

Misforstået kultur og lidelse 

På udlandsrejsen vil danskerne, som så mange andre nationaliteter, gerne indsnuse naturen og kulturen. Og alligevel adskiller danskerne sig fra resten af verden, endda også fra svenskerne. For udover at elske dyr vælger knap halvdelen af danskerne at deltage i underholdning med vilde dyr, fordi de mener, det er en kulturoplevelse. Kun en femtedel af svenskerne og knap en tredjedel i resten af verden er enige i den betragtning.

Derimod mener næsten alle danskerne, at kultur er en uacceptabel begrundelse for at fortsætte en aktivitet, hvor dyr lider. Gitte Buchhave forklarer:

”Danskernes opfattelse af, hvad der er kultur, og om dyret lider i underholdning er interessant. Dyremishandling ser ud til at være forklædt som kultur, for der er ingen kulturel tradition for at ride på elefanter i Asien eller at se delfiner jonglere med hulahopringe i delfinarier – aktiviteter som danskerne gerne deltager i på rejser, og som involverer stor lidelse for dyret. Derfor styrker vi vores oplysningsaktiviteter i disse dage, så turister ved, hvad der foregår bag scenen og dermed kan foretage bevidste valg”. 

Elefantridning erstattede skovhugst 

Underholdning med elefanter, herunder elefantridning, er opstået i nyere tid. I Thailand for eksempel blev skovhugst forbudt i 1989. Indtil da blev elefanter brugt til det tunge arbejde med at flytte og slæbe på træstammer. Med forbuddet fandt elefantejerne (mahouterne) en anden levevej gennem underholdning af turister. Elefanter optræder derfor den dag i dag med at male kunstværker, udføre akrobatik eller ride ture i junglen med turister på ryggen.

Helhedsorienteret løsning for dyr og mennesker

At vilde dyr lider i underholdningsbranchen kan løses med en helhedsorienteret indsats, som både er holdbar og bæredygtig for både dyr og mennesker.  

”Uanset hvad elefanter bliver brugt til, så er der ingen tvivl om, at elefanter hører til i naturen og ikke trives i fangenskab. Den mishandling de udsættes for, kan vi på ingen måde retfærdiggøre. Samtidig er vi, som organisation, meget bevidste om, at elefanterne er mahouternes levebrød. Mahouterne skal derfor have tilbudt en alternativ indtægt, som ikke involverer mishandling af dyr, og som de kan være stolte af”, konkluderer Gitte Buchhave.  

Vi har bl.a. i Indien fået stoppet brugen af dansebjørne til underholdning for turister. Her arbejdede vi tæt sammen med de lokale myndigheder og fandt alternative leveveje til bjørneejerne, og bjørnene fik et nyt hjem i et bjørnereservat, fordi de ikke ville være i stand til at overleve i naturen.