Wild lion in Kenya

Online-rejseselskab siger stop for mishandling af vilde dyr

Nyheder

Vi forsøger at få TripAdvisor til at stoppe med at tjene penge på vilde dyrs lidelser. Det så online-rejseselskabet City Discovery – og nu stopper de med at sælge billetter til steder, hvor vilde dyr mishandles.

City Discovery har annonceret, at de vil stoppe alt billetsalg til turistattraktioner, hvor vilde dyr lider. Det gælder blandt andet nogle af de 10 typer turistunderholdning, hvor dyrene har det værst

”Vi har ansvar for at hjælpe dyrene”

Emmanuel Issaurat, der er direktør i City Discovery, mener, at online-rejsesektoren bør tage ansvar på dette vigtige område:

”Vi har i al for lang tid gemt os bag argumentet om, at vi ikke skal foretage etiske vurderinger på vegne af vores kunder. Det er er meget svagt argument. Vi bør have vores egen etik og høje standarder. Hvis vi kan gøre noget for at hjælpe forsvarsløse elefanter, løver, tigre og delfiner, så skal vi gøre det. Vi beklager kun, at vi ikke har gjort det tidligere.”

City Discovery har eksisteret siden 2003. Selskabet udbyder omkring 8.000 udflugter og aktiviteter til over 1 million kunder om året. Deres nye, dyrevenlige linje kan gøre en stor forskel for dyrene.

Sammen kan vi gøre rejsebranchen dyrevenlig

Over 270.000 dyrevenner har underskrevet vores underskriftsindsamling, der lægger pres på TripAdvisor. Vores mål er at få virksomheden til at stoppe med at sælge billetter til steder, hvor vilde dyr lider. Mens TripAdvisor endnu ikke har foretaget sig noget, har kampagnen fået City Discovery til at gøre en forskel for vilde dyr.

Mere end 100 rejseselskaber har efter dialog med os droppet elefantridning og –shows, og flere er helt stoppet med at tilbyde underholdning med vilde dyr. Nu, hvor City Discovery har taget førertrøjen i online-sektoren, håber vi, at flere online-rejseselskaber vil følge trop og hjælpe os i kampen for at lade vilde dyr forblive i naturen, hvor de hører til.

Vil du vide mere