Mød Libeartys ’bjørnemor’
Nyheder
“Jeg kan godt lide tanken om, at vi er en slags forældre for bjørnene i Libearty.” Ordene kommer fra Paula Ciotlos, som arbejder med reddede bjørne i Rumænien.
Topfoto: Paula Ciotlos på besøg på World Animal Protections kontor i København. Selvfølgelig hænger der billeder fra Libearty på væggen.
Historien om Europas største bjørnereservat, Libearty, starter med bjørnen Maya, der bliver fundet i en elendig forfatning i et lille bur i en baggård nær Draculas slot i Transsylvanien.
Her har Maya henslæbt en horribel tilværelse i mange år. Men det ændrer sig, da grundlæggeren af dyrebeskyttelsesorganisationen Asociația Milioane de Prieteni (AMP), Christina Lapis, tilfældigt kommer forbi det hotel, der bruger bjørnen som turistattraktion. Christina og hendes mand Roger kører hver dag mere end 60 km for at fodre Maya og give hende omsorg.
Mayas fysiske helbred bliver bedre, men hun er stadig bundet til buret og ender med at blive så deprimeret og traumatiseret, at hun bider sine ben og poter til blods.
Til sidst dør Maya i armene på Cristina. Den dag lover Christina sig selv, at hun vil skabe et sikkert sted for bjørnene. Fire-fem år senere og med støtte fra World Animal Protection (dengang WSPA) står Libearty klar til at tage imod de første bjørne.
Foto: AMP
Millioner af venner
Navnet Asociația Milioane de Prieteni betyder millioner af venner, og organisationen redder ikke kun bjørne i nød, men også herreløse hunde, katte, heste, ulve, ræve og hjorte.
“Cristina er vores store forbillede. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg kunne leve op til det, da hun spurgte, om jeg ville være vicepræsident i AMP,” fortæller 44-årige Paula Ciotlos. Paula er i dag daglig leder af Libearty, som drives af AMP.
Libearty ligger ved bjergkæden Karpaterne, og siden 2005 har over 150 bjørne fået et nyt liv i det 70 hektar store naturskønne reservat.
Paula Ciotlos er uddannet journalist og har arbejdet som tv-vært på landsdækkende rumænsk tv. Det var her, hun stiftede bekendtskab med AMP, da hun lavede flere tv-indslag om organisationen.
Selvom Paula elskede sit arbejde i medierne, er det i dag bjørnene, der for alvor tænder stjernerne i hendes øjne. “Bjørne er lidt ligesom mennesker. De har følelser, de slås, de kan lide at lege og de viser også kærlighed”, fortæller Paula.
Foto: AMP
Kåret som verdens mest etiske dyrereservat
Siden Libearty åbnede, har vi i World Animal Protection været tæt forbundet med Libearty. Vi var med til at træne staben, og bygge og etablere stedet, og hvert år støtter vi reservatet økonomisk, så det kan fastholde den ekstremt høje standard, der har blåstemplet det som et af verdens bedste dyrereservater.
“Vi er meget stolte af, at vi er blevet udnævnt til det mest etiske dyrereservat i verden,” siger Paula med henvisning til den hædersbevisning, som National Geographic og Oxford University har givet Libearty.
“Det skyldes blandt andet, at i Libearty handler det om, at bjørnene skal have de bedste muligheder for et liv, der er så tæt på deres natur som overhovedet muligt. Vi insisterer på minimal kontakt til mennesker, så bjørnene så vidt muligt lever som vilde dyr på deres egne præmisser,” forklarer Paula.
Foto: Mihai Udrea / AMP
“Da vi startede, anede vi ikke, at der var så mange bjørne, der levede under så dårlige forhold. Vi troede, at der måske bare var en 10-15 stykker, der skulle hjælpes. Der tog vi fejl,” smiler Paula.
Flere steder i Rumænien var det for bare få år siden nemlig helt normalt, at bjørne blev taget fra naturen og udnyttet som underholdningsobjekter til morskab for mennesker.
“De stod i meget små bure som turistattraktioner ved benzintanke, hoteller og restauranter, i elendige private zoologiske haver og endda ved et atomkraftværk og et kloster, hvor de blev brugt som trækplastre og fotobjørne,” siger Paula.
Foto: AMP
Ikke som i cirkus
Rumænien er det europæiske land med flest vilde bjørne i naturen, og i dag er meget heldigvis ændret, hvad angår befolkningens opfattelse af dyr som underholdning. Det har Libearty medvirket til.
For at undgå at bjørnene igen blev til eksotiske underholdningsdyr, modtog reservatet de første år ikke besøgende. Men siden 2014 har skoleklasser og andre gæster fået guidede ture, Det var et godt valg, for i dag er mentaliteten blandt befolkningen ændret:
“Da vi startede Libearty, syntes mange, at det var helt normalt at få taget billeder med bjørne. Dyrene blev ikke betragtet som selvstændige væsener med egne behov og følelser. Så vi gør meget ud af at oplyse og undervise. Folk skal ikke besøge os, som de besøger et cirkus.”
Paula fortsætter: “I Libearty fortæller vi historierne om de forskellige bjørne og viser, hvordan bjørne lever frit i deres naturlige miljø. Og der er utroligt mange, som ender med at sige, at deres syn på dyrene har forandret sig, når de tager hjem,” siger Paula.
Foto: AMP
Mennesker røver bjørnens levested
I dag er det folks opfattelse af de vilde bjørne i de rumænske bjerge, der skal have en tur i Libeartys undervisningsmaskine.
“De vilde rumænske bjørne er meget truede,” fortæller Paula. “Det skyldes, at vi fælder deres skove, bygger huse og byer og tager deres mad i skoven. Vi ødelægger simpelthen deres levesteder, så de til sidst bliver fordrevet fra deres egne områder.”
Paula forklarer, at flere og flere bjørne opsøger steder, hvor der er let adgang til mad. Det drejer sig typisk om byer, landeveje og rastepladser, hvor de kan gennemrode affaldsspande eller tigge om mad fra mennesker. Det skaber konflikter, og når mennesker føler sig truede af bjørne, kræver de dem ofte skudt.
”Vi er konstant i dialog med myndighederne, og vi er også nødt til at modtage bjørne fra den fri natur for at redde dem”, fortæller Paula.
Indtil bjørnene forhåbentlig en dag er bedre beskyttet, står Libearty klar til at hjælpe dem.
Har du plads i dit hjerte til en bjørn med en stor personlighed? Så adoptér en reddet bjørn og give den det skønne liv, den fortjener: